Det var tider: Øl og brændevin til frokost på tobaksfabrikken
Det var hårdt arbejde og arbejdsdagen var lang: Madpakken fik selskab af øl og snaps, når der var frokostpause på fabrikken i 1905.
Senest opdateret: fredag 15. januar 2021
Rasmussens Tobaksfabrik lå på Jagtvej 163 i København. Det var en stor arbejdsplads med mange kvindelige og mandlige arbejdere.
Dengang var der både øl og brændevin på bordet til håndmadderne.
Og arbejdsdrengene sad med ved frokosten, selv om svendene fik sig en bajer.
Der er ikke ikke taget foto fra kvindernes frokoststue.
Derfor ved vi ikke, om de også drak øl og brændevin til maden.
Fotografierne fra fabrikken blev optaget af kgl. hoffotograf Peter Elfelt i 1905. Billederne fortæller os, at ligestilling var et ukendt begreb dengang.
Det var 10 år før Grundloven blev ændret og kvinder og fattiglemmer fik stemmeret.
På Rasmussens Tobaksfabrik arbejdede mænd og kvinder i hver deres produktions-afdeling. Som det ses på billedet fra kvindernes afdeling blev der her rullet cigarer, mens det typisk var mænd, der overvågede, at alt gik rigtig til.
Book et foredrag
Journalist og forfatter Lennart Weber har brugt mange år på at grave i historien om fotografen Peter Elfelt og den unikke billedsamling som bidrager til, at vi har en god forståelse for, hvordan livet var i Danmark for vores bedste- og oldeforældre.
Det er foreløbig blevet til to store fotobøger, der kan lånes på biblioteker eller købes hos boghandlere eller direkte hos forlaget.
Lennart Weber holder desuden en del foredrag. Kontakt ham på lennart.weber@outlook.com eller tlf. 40103898. Se mere om hans bøger på forlagets hjemmeside.
Hoffotografen Elfelt
- Peter Elfelt voksede op i en fattig arbejderfamilie i en baggård i provinsen. Han fik blot 5 års skolegang – og kun hver anden dag – og som 12-årig fik han en læreplads som fotograf.
- I slutningen af læretiden besluttede Elfelt, at han ville være Danmarks førende fotograf. Det blev han, og han blev kongehusets foretrukne fotograf. I nogle årtier færdedes han hjemmevant hos konger og kejsere i hele Europa.
- Ved sin død i 1931 efterlod Elfelt 500.000 fotografier, der nu ligger på Det Kongelige Bibliotek. Samlingen er verdens største fotosamling fra omkring 1900.
Først publiceret: tirsdag 17. april 2018
Artiklen er sidst opdateret fredag 15. januar 2021 kl. 15:50