Hanne Illum vil i Ældrerådet kæmpe for de allersvageste ældre. Foto: Carsten Elert

Frederiksberg: Hanne Illum fra Faglige Seniorer blev kvindelige topscorer ved valg til ældreråd

64-årige Hanne Illum fra Faglige Seniorer blev valgt til Ældrerådet på Frederiksberg med næstfleststemmer. Arbejdet i det nyvalgte ældreråd går i gang 1. april.

Senest opdateret: mandag 17. maj 2021

Stemmeprocenten var kun på 30,5 procent ved valget til Ældrerådet på Frederiksberg, hvor 22.000 over 60 år havde mulighed for at stemme. I 2015 var stemmeprocenten på 37,2 så den er faldet en del.

Valget er netop afsluttet, og Hanne Illum blev indvalgt med næstflest stemmer, nemlig 659. Hun er nu én af de 9 indvalgte i Rådet.

Særligt de allersvageste ældre skal have det bedre i den sidste tid.

Hanne Illum, medlem af Ældrerådet på Frederiksberg

Hanne har boet på Frederiksberg de sidste 26 år, og er uddannet assistent fra Frederiksberg Skattedirektorat i 70’erne.

Nu er hun 64 år og på efterløn. De sidste 15 år, før hun gik på efterløn, arbejdede hun i FOA Social- og Sundhedsafdelingen på Frederiksberg, hvor hun også var tillidsrepræsentant for sine HK – kolleger.

Nu er hun en del af Faglige Seniorers kommunegruppe på Frederiksberg.

Læs også: To stærke kvinder fra Faglige Seniorer: Stiller op til Ældrerådsvalget på Frederiksberg

Vil kæmpe for Sundhedshus på Hospitalsgrunden

“Alt for mange ældre oplever at blive kastebold mellem egen læge, hjemmepleje og hospitalerne. Særligt de allersvageste ældre skal have det bedre i den sidste tid. Det kan vi gøre meget bedre,” siger Hanne.

Vi skal bevare og udvide den nære sundhed for alle ældre. Det ligger mig meget på sinde, at:

• Den enkelte ældre har sin egen læge.

• Der er tid til omsorg og pleje for de svageste ældre.

• Der er hospicepladser nok.

• De demensramte og især deres pårørende får den hjælp, de behøver.

• Vi får et Sundhedshus på Hospitalsgrunden der jo skal rømmes i løbet af nogle år.

Det nye råd starter arbejdet 1. april.

Udover Hanne, stillede en anden fra Faglige Seniorer op, nemlig Aino Vedel. Hun fik 164 stemmer.

Læs også: Faglige Seniorer vil gå til minister om valg til ældreråd

Først publiceret: tirsdag 19. marts 2019
Artiklen er sidst opdateret mandag 17. maj 2021 kl. 09:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.