Joan Stanley (spillet af Oscar-belønnede Judi Dench) lever et stille liv som pensionist, da hun pludselig bliver arresteret og afsløret som spion for KGB. Filmen er baseret på en virkelig historie. Foto fra filmen.

Vind bio-billetter: 87-årig kvinde afsløret som spion for Sovjet

Ny dramatisk film baseret på en virkelig historie: Om den kvindelige britiske forsker, der lækkede vigtige atom-oplysninger til Sovjet. Og som først blev afsløret mange år efter som 87-årig. Du kan vinde billetter til filmen.

Senest opdateret: lørdag 20. februar 2021

(Artiklen er opdateret 15. maj 2019) Konkurrencen om biografbilletter er slut.

Joan Stanley er nået godt op i årene og nyder sin pensionisttilværelse i en idyllisk lille landsby i England.

Pludselig en dag banker den britiske efterretningstjeneste på den ældre kvindes dør. Hun bliver arresteret og bragt til afhøring.

Afhøringerne afslører en helt utrolig hemmelighed: Joan Stanley har været én af de mest indflydelsesrige spioner i historien.

Sådan begynder filmen ”En spions bekendelser”, der er inspireret af den sande historie om kvinden – ”spion-bedstemoren”, som hun siden blev kaldt i pressen – der som 87-årig blev afsløret som KGB-informant i 1999 til hele Storbritanniens store overraskelse.

KGB var det sovjetiske efterretningsvæsen. Joan Stanley var med den opsigtsvækkende afsløring dermed den længst aktive britiske spion.

Villig til at forråde dit land og redde verden?

Tilbage i 1930’erne studerer den unge Joan Stanley fysik på Cambridge University og hun forelsker sig hovedkulds i den attraktive russiske sabotør, Leo.

Gennem Leo begynder Joan at se, hvordan verden balancerer på en knivsæg og må have hjælp til at redde sig selv, før det militære kapløb går amok.

Da hun får job i et tophemmeligt atomforskningscenter, konfronteres Joan med et umuligt valg: Er du villig til at forråde dit eget land og dem du elsker for at redde verden?

Joan Stanley spilles som ældre af prisbelønnede Judi Dench, der er kendt for rolle som M i en række James Bond-film. Den yngre udgave af mesterspionen spilles af Sophie Cookson.

Filmen ”En spions bekendelser” har premiere 16. maj.

Se trailer for filmen:

 

 

Først publiceret: tirsdag 23. april 2019
Artiklen er sidst opdateret lørdag 20. februar 2021 kl. 13:52

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.