Faglige Seniorer: Reform af seniorførtidspension er ingen rettighed til nedslidte
Faglige Seniorer beklager, at regeringens reform af seniorførtidspensionen ikke er en objektiv rettighed for den enkelte. Arbejdsevnen skal fortsat vurderes af myndighederne for at komme igennem nåleøjet.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Faglige Seniorer tager pænt imod det forslag til en forbedret seniorførtidspension, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale præsenterede i dag, men understreger samtidig, at det lugter fælt af valgflæsk.
“Det er en række fornuftige forbedringer af seniorførtidspensionen, som betyder, at mange flere kan komme i betragtning til ordningen. Blandt andet at man fremover skal have en arbejdsevne svarende til 15 timer eller mindre. I den forbindelse er det ikke mindst godt, at den enkelte fremover bliver vurderet i forhold til det job, de kommer fra og ikke et eller tænkt job, som måske ikke eksisterer,” siger direktør Palle Smed fra Faglige Seniorer, der er fagbevægelsens ældreorganisation.
Læs også: Løkkes seniorreform: Kun 130 nedslidte fra fuldtidsjob til seniorpension
Ingen rettighed for den nedslidte
Palle Smed beklager, at der med forslaget ikke er en objektiv rettighed til tidlig pension til de nedslidte.
“Det er ikke den enkelte selv, der beslutter, at man vil på seniorpension, som regeringen snedigt kalder den nye seniorførtidspension. Der er fortsat en myndighed, der skal vurdere, om man har en arbejdsevne eller ej, og derfor er der en indbygget visitation, selv om regeringen ikke vil fortælle, hvordan bedømmelsen skal foregå. Så nogen rettighed er det altså ikke, uanset hvor meget beskæftigelsesministeren bøjer ordene. Og derfor er vi desværre ikke i nærheden af et forslag, som reelt hjælper de nedslidte,” siger Palle Smed.
Han finder det bemærkelsesværdigt, at regeringen fastslår, at man kun kan komme i betragtning til seniorpension, hvis man har været 20-25 år på arbejdsmarkedet.
“I Socialdemokratiets udspil til en pension til de nedslidte, lød forslaget 40 års tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det blev nærmest latterliggjort af de partier, som nu har indgået et forlig om seniorførtidspensionen. Derfor lugter forslaget også fælt af valgkamp, og vi har ingen garanti for, at det kan gennemføres efter et valg,” bemærker Faglige Seniorers direktør.
Ros for at lempe modregning
Han glæder sig dog over, at regeringen har taget Faglige Seniorers forslag om en mere lempelig modregning i arbejdsindtægter til dig. I Finansloven blev modregningsgrænsen hævet fra 60.000 til 100.000 kroner .
“I forslaget bliver den grænse øget til 122.000 kroner med tilbagevirkende kraft fra 1. januar. Hvis det altså nogensinde bliver til virkelighed. Dermed har regeringen købt ind på præmissen om, at hvis vi både sikrer de nedslidte større tryghed og samtidig giver de seniorer, der har kræfter og helbred til at fortsætte nogle år endnu, bedre vilkår, så vil vi samlet set opleve et øget arbejdsudbud. Den logik må så også gælde hvis politikerne får lavet en rettighedsbaseret ordning til de nedslidte,” siger Palle Smed.
Du kan downloade aftalen her som pdf-fil
Fakta: Her er reformen
Den nye seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, målrettet nedslidte seniorer. Det er endnu ikke afklaret, hvem der skal foretage helbredsvurderingen - om det er kommunerne, arbejdsmedicinske klinikker eller andre. Det skal ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen nu analyseres.
Betingelserne for at komme på seniorpension er ifølge beskæftigelsesministeriet:
• Man har seks år eller mindre til folkepensionsalderen.
• Man har arbejdet i 20-25 år.
• Man har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre.
• Arbejdsevnen vurderes på grundlag af helbredsmæssige oplysninger og i forhold til seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen. Det betyder, at man ikke kan blive henvist til andre typer job. For eksempel kan en murer, der ikke kan arbejde mindst 15 timer – eller godt to dage – om ugen som murer, ikke blive henvist til et job i en butik.
Ydelsen under seniorpension svarer til niveauet for førtidspension på 18.875 kroner pr. måned for enlige og 16.044 kroner pr. måned for gifte/samlevende.
Samtidig nedsættes en kommission til at se på danskernes pensionsalder efter 2040, hvor pensionsalderen ventes at være 70 år.
Ordningen er beregnet til at koste seks milliarder kroner frem til 2025 og vil omfatte over 17.000 personer.
Den ny seniorpension skal træde i kraft 1. januar 2020 og erstatte den nuværende seniorførtidspension.
Først publiceret: torsdag 2. maj 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:16
