Filmen er baseret på virkelige hændelser fra fotograf Daniel Ryes gruopvækkende oplevelser som fange hos Islamisk Stat. Fotograf: Martin Dam Kristensen

Premiere: Vind billetter til storfilmen ”Ser du månen, Daniel”

Den prisvindende bog om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i over et år hos Islamisk Stat, er blevet til storfilmen ”Ser du månen, Daniel”. Du kan vinde billetter.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Konkurrencen er slut. Vinderne har fået tilsendt biografbilletterne.

Freelancefotografen Daniel Rye ville dokumentere livet i Islamisk Stat.

I stedet blev han selv offer for en af de mest modbydelige terrorstater, kloden har set i nyere tid og taget som gidsel.

Han sad i fangenskab i 13 måneder i det berygtede fængsel i Ragga, før det endelig lykkedes hans familie at få ham fri.

Kort efter frigivelsen blev samtlige hans 22 andre vestlige medfanger brutalt henrettet. Blandt dem var den amerikanske journalist James Foley, som på mest bestialsk vis blev likvideret, mens det hele blev filmet af bødlerne.

Forfatteren og journalisten Puk Damsgaard fortalte siden Daniel Ryes dramatiske historie i bogen ”Ser du månen, Daniel”, der er udkommet i over 100.000 eksemplarer.

Nu kommer bogen som film.

”Ser du månen, Daniel” har premiere på lærredet torsdag 29. august.

Daniel Rye var fange hos Islamisk Stat i 398 dage. Scene fra filmen. Fotograf: Martin Dam Kristensen.

Fangenskab med tortur

Filmen skildrer Daniel Ryes liv i fangenskab og den stadigt mere desperate familie hjemme i Hedegård i Jylland samtidig med, at vi følger Daniel og hans medfangers liv med grusom tortur og det stille håb om  at overleve – trods de ekstreme forhold.

Filmen følger også de nervepirrende løsesumsforhandlinger mellem den danske gidselforhandler og Islamisk Stat.

Daniel Rye blev løsladt efter 398 dage som det sidste gidsel, der forlod et fangenskab hos Islamisk Stat i live.

Det er at af dansk film helt nye store talenter Esben Smed, der spiller hovedrollen som Daniel.

Anders W. Berthelsen har den centrale rolle som den danske gidselforhandler Arthur, der skal mægle mellem Daniels Familie og Islamisk Stat.

Se trailer til filmen