Har du et behandlingstestamente bestemmer du selv, om du vil modtage livsforlængende behandling, hvis du er dødelig syg.

Har du oprettet behandlingstestamente? Det har 28.000 danskere

Har du også oprettet et testamente, hvor du bestemmer, om du ønsker livsforlængende behandling, hvis du ligger for døden og ikke kan svare selv?

Senest opdateret: mandag 15. maj 2023

Alle danskere har nu mulighed for at oprette et såkaldt behandlingstestamente, hvor man giver udtryk for, at man ikke vil have livsforlængende behandling, hvis man ligger for døden og ikke selv kan give besked.

Den mulighed har over 28.000 allerede benyttet sig af, oplyser Radio24syv, der har fået lavet et særudtræk fra sundhedsdatastyrelsen.

De nye tal glæder Danske Handicaporganisationer, der opfordrer endnu flere til at oprette et behandlingstestamente.

”Det er en meget god måde at bestemme over sit eget liv på, mens man stadig kan,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, til Radio24syv.

Ordningen med behandlingstestamente blev indført 1. januar i år.

Hvis man ikke har registreret sine ønsker i behandlingstestamentet, vil lægerne som udgangspunkt gøre, hvad de kan for at holde personen i live.

Læs også: Behandlingstestamente: Bestem hvad der skal ske, hvis du bliver alvorligt syg

Sådan virker det

Behandlingstestamentet tages i brug, når en læge vurderer at:

  • døden er nært forestående
  • du vil blive så svært invalideret, at du ikke kan klare dig selv fysisk eller mentalt
  • du vil komme i en tilstand, der giver meget alvorlige og stærke smerter

Behandlingstestamentet er juridisk bindene for sundhedspersonalet.

Oprettelsen af et behandlingstestamente skal ske på borger.dk

Behandlingstestamentet afløser livstestamentet, der kun var vejledende for sundhedspersonalet og pårørende.

Download pjece om behandlingstestamente med tilmeldingsblanket – KLIK HER

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: tirsdag 20. august 2019
Artiklen er sidst opdateret mandag 15. maj 2023 kl. 16:43

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.