2 spændende bøger som er et oplagt julegaveønske for enhver, som er interesseret i 2. verdenskrig og modstandskampen.

Værdi 700 kroner: Vind 2 bøger om modstandskampen

Vind den helt nye bog "Modstand - Samarbejdets fald" om modstandskampen i årene 1942-1943. Du får første bind i samlingen om 1933-1942 med, hvis du vinder. Samlet værdi: 700 kroner.

Senest opdateret: onsdag 16. marts 2022

Artiklen er opdateret mandag 2. september. Konkurrencen er slut og præmien er sendt til vinderen.

2. bind af Niels-Birger Danielsens anmelderroste Modstand er netop udkommet på Politikens forlag, som har skænket præmien til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

I bøgerne samles for første gang beretningen om den danske modstandsbevægelse. Der er planlagt fire bind, så bøgerne bygger på et kæmpemæssigt researcharbejde.

Samarbejdets fald 1942-1943

Bogen “Samarbejdets fald 1942-43 – Modstand” begynder i september 1942, da de første tydelige tegn til opbrud viste sig. Det var i den periode, de spredte illegale miljøer blev til en reel modstandsbevægelse, og det blev startskuddet til de sidste dramatiske år af besættelsestiden.

I sommeren 1943 voksede sabotagen til et hidtil uset højt niveau. Den 17. august fandt den første skudveksling sted mellem tysk militær og danske modstandsfolk. Danmark havde været besat i tre et halvt år, og utilfredsheden bredte sig som en lynild. Strejkebevægelser i Esbjerg, Odense og Aalborg  hævede spændingsniveauet, og det viste, at Scavenius-regeringen ikke længere kunne føre sin samarbejdslinje igennem.

Det var især strejkerne, der fik Nazityskland til at stille regeringen over for et ultimatum – indførelse af dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste, og resultatet var militær undtagelsestilstand. To uger efter den 29. august 1943 kom Gestapo til landet, og nogenlunde samtidig fik modstandsgrupperne en samlet ledelse: Danmarks Frihedsråd.

Første bind om frihedskampens rødder

Første bind “Modstand 1933-1942 – Frihedskampens rødder” udkom i 2015. I bogen flettes udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde.

Niels-Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner  beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo, men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken.

Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrer danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand kræver sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk.

Hvert bind koster 350 kroner og kan købes hos boghandleren eller on-line.

Historien bliver fulgt op med 3. bind næste år.

Først publiceret: fredag 23. august 2019
Artiklen er sidst opdateret onsdag 16. marts 2022 kl. 10:29

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.