Vil du have ekstra meget ud af oplevelsen, kan du vinde kiksekage og ægte Richs kaffe eller sodavand for to personer i museets cafe.

Vind kaffe og kiksekage: Vær med til at fejre lærlinge på Arbejdermuseet

Arbejdermuseet sætter fokus på faget og de faglige uddannelser med en række udstillinger og events i løbet af efteråret. Gratis adgang for medlemmer af en række fagforeninger. Ekstra: Vind kaffe og kiksekage.

Senest opdateret: lørdag 20. februar 2021

Konkurrencen er slut og vinderen er trukket.

Arbejdermuseet dedikerer efteråret til lærlingene og åbner for detaljerigdommen i fagene på en række omvisninger, til ferniseringer, workshops, hands-on-oplevelser og til det store svendegilde.

Henover efteråret kan publikum blive klogere på livet som lærling, når Arbejdermuseet hylder unge talenter ved en række arrangementer, der både aktiverer hænder, hoved – og danseben.

Gratis på Arbejdermuseet?

Medlemmer af en række fagforeninger har gratis adgang til museet. Her kan du se om det også gælder dig.

Du kan læse mere om Arbejdermuseet, arrangementer, udstillinger og se billetpriser på museets hjemmeside.

Arbejdermusset ligger i Rømersgade i København - tæt på Nørreport Station.

Arrangementerne er knyttet til museets store særudstilling Håndens Arbejde.

Svendegilde på kulturnatten

På Kulturnatten 11. oktober kan du være med til det “Det store svendegilde.” Her fejrer Arbejdermuseet alle tiders svende ved et kæmpe gilde med swingmusik, mad, modeshow, faglærte hænder og masser af øl. Oplev flotte arbejdsuniformer på catwalken, kom tæt på de unge vindere af DM i Skills og stem i, når vi sammen synger fagenes stolte slagsange.

Mød naverne på loftet, besøg oraklet i skurvognen og fyr den af til svedig, amerikansk swingmusik.

Efterårsferie med skrædderen

I efterårsferien har Københavns sidste lærlinge fra beklædningshåndværker-uddannelsen overtaget kommandoen i museets festsal, når de fører børn og deres familier sikkert igennem skrædderfagets prøvelser.

Lad børnebørnene fatte nål og tråd og gå i lære som skrædder. Hvor fiks skal du være på fingrene? Og kan du sidde i skrædderstilling en hel arbejdsdag?

Mød Danmarks dygtigste lærlinge

Den sidste onsdag i hver måned i efteråret kan du komme helt tæt fire unge vindere af årets DM i Skills deler deres oplevelser med deres fag fra skolebænk til læreplads.

Mød bager Linda Katrine Holst Kjeldsen, konditor Anne Banke, gourmetslagter Nanna Lundsgaard og tjener Freja Staghøj Mortensen. Første gang onsdag 25. september.

Læs mere om efterårets aktiviteter på Arbejdermuseet her.

Der er gratis adgang til Arbejdermuseet for medlemmer af en række fagforeninger. Du kan også tage din partner med. Børn har gratis adgang.

 

Først publiceret: tirsdag 10. september 2019
Artiklen er sidst opdateret lørdag 20. februar 2021 kl. 13:47

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.