Oscarbelønnede Renée Zellweger har titelrollen som Judy i filmen om Judy Garland. Stjernens sidste optræden blev i Falkoner Centret i København i 1969.

For enden af regnbuen: Vind billetter til film om Judy Garland

Præcis 50 år efter Judy Garlands død portrætteres Hollywood-legenden i ny film. Du kan vinde billetter.

Senest opdateret: lørdag 20. februar 2021

Konkurrencen er slut og vinderne har fået tilsendt biografbilletter

Præcis 50 år efter Judy Garlands død portrætteres Hollywood-legenden i ny film. Du kan vinde billetter.

Hun vil for altid stå i filmhistorien med sangen ”Over the Rainbow” fra filmmusicalen ”Troldmanden fra Oz”.

Judy Garland blev med et slag verdensberømt, da filmen havde premiere i 1939. Dengang var hun 17 år.

Siden gik det slag for Judy Garland med filmroller og sang-optræden.

Filmklip fra “Troldmanden fra Oz” med Judy Garland

Misbrug, fem mænd og skrøbelig

Filmen ”Judy” udspiller sig i den sidste tid for sangikonet.

I 1968 forbereder hun sig til et show i London. Hun charmerer musikere, venner, fans og sin kommende femte ægtemand, Mickey, men skrøbeligheden indeni er ved at slå revner i den pæne facade.

Hun er 46 år og allerede har levet et turbulent liv. Berømmelsen har sin pris med for meget alkohol og pillemisbrug. Ingen aner, at det hele er forbi om få måneder og at Judys allersidste koncert bliver i Falkoner Centret i København.

Judy Garland dør af en overdosis sovepiller i 1969 i en alder af kun 47 år.

”Judy” er baseret på Peter Quilters teaterstykke ”End of the Rainbow”.

Filmen har premiere 24. oktober.

Se trailer til filmen “Judy”:

 

Først publiceret: mandag 30. september 2019
Artiklen er sidst opdateret lørdag 20. februar 2021 kl. 13:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.