Du får udbetalt din seniorpræmie, når du har arbejdet et år efter at du er gået på folkepension.

Se om du kan få den: Skattefri præmie på 42.840 kroner

Hvis du fortsætter med at arbejde, når du når pensionsalderen, kan du få en skattefri seniorpræmie.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Seniorpræmien kan optjenes, fra du når folkepensionsalderen og 12 måneder frem. Den udbetales, efter de 12 måneder er gået.

Hvor meget kan jeg få i skattefri seniorpræmie?

Skattefri seniorpræmie det første år, efter du når din folkepensionsalder: 42.840 kroner.

Skattefri seniorpræmie det andet år, efter du når din folkepensionsalder: 25.500 kroner.

Der er ingen skattefri præmie som belønning, hvis du arbejder 3 eller flere år, efter du når folkepensionsalderen.

Hvem kan få seniorpræmien?

For at få seniorpræmien skal du:

  • Være født efter 1. januar 1954
  • Arbejde mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i det første år, efter du når folkepensionsalderen. (Det svarer til i alt 1.560 betalte arbejdstimer inklusive ferie)

Du får udbetalt din seniorpræmie, efter du har arbejdet et år.

Læs også: Årgang 1953: 12.000 snydes for præmie for at arbejde som senior

Skal jeg udskyde udbetalingen af min folkepension?

Det er ikke et krav, at du udskyder udbetalingen af din folkepension for at få seniorpræmien. Det kan dog betale sig at udskyde udbetalingen for en del pensionister, da det udløser en belønning i form af en venteprocent. Ordningen kaldes opsat pension.

Se her, om det kan betale dig for dig at udskyde udbetaling af folkepension.

Timekrav for seniorpræmie under corona

På grund af coronakrisen er der lavet en politisk aftale om timekravet for seniorpræmien fra 1. marts til og med 30. juni 2020.

Timekravet for optjening af seniorpræmien på 1.560 timers beskæftigelse over 12 måneder vil blive nedsat svarende til 4 måneder.

Det betyder et nyt midlertidigt timekrav på 1.040 timer årligt for optjening af seniorpræmie for personer, som er i gang med optjening af seniorpræmie.

Friperioden er 1. marts til og med 30. juni 2020.

Du får glæde af aftalen, hvis du er ved at optjene seniorpræmie for det første år efter din folkepensionsalder, hvis du er født 1. halvår af 1954.

Du kan se aftalen her

 

Først publiceret: mandag 27. januar 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:37