Der blev ved med at komme folk, da Faglige Seniorer havde inviteret til kaffe og uddeling af gratis seniorhåndbog i Holstebro.

Der var ikke stole nok: Kæmpe interesse for gratis seniorhåndbog

Der måtte hentes flere stole til et stopfyldt arrangement, da pensionister strømmede til for at få en gratis seniorhåndbog i Holstebro. Kæmpe interesse for håndbogen over hele landet. Anbefaling: Tilmeld dig nu.

”Vi måtte ud og hente stole fra andre mødelokaler, så alle kunne komme til at sidde ned,” fortæller en overrasket formand for Faglige Seniorer Vestjylland, Leif Herman Carøe.

Tilstrømningen var overvældende, men heldigvis var der plads til alle, da Faglige Seniorer tirsdag som et af de første steder i landet uddelte den populære seniorhåndbog gratis til folkepensionister, førtidspensionister og efterlønnere.

Der er en kæmpe interesse for at få håndbogen og høre om seniorers rettigheder.

Leif Herman Carøe, formand, Faglige Seniorer vestjylland

Det skete i 3F’s fagforeningshus i Holstebro.

Leif Herman Carøe glæder sig over den store interesse for Seniorhåndbogen blandt pensionister og efterlønnere i både Holstebro og Herning.

Omtale i lokale presse

I alt mødte 120 op og fik en gratis håndbog, en kop kaffe og hørte direktør Palle Smed fra Faglige Seniorer fortælle om håndbogen. Og så var der også chance for at vinde brunch for to, hvis man tilmeldte sig Faglige Seniorers nyhedsbrev.

”Der er en kæmpe interesse for at få håndbogen og høre om seniorers rettigheder. Mange ser vi for første gang, og i år var det ekstra spændende, fordi nye medlemmer fra BUPL og folkeskolelærere også var mødt op,” fortæller Leif Herman Carøe.

Senere samme dag var han videre til endnu et arrangement, hvor Seniorhåndbogen blev uddelt gratis i Herning. Her var 60 mødt op.

”Den lokale presse har været flinke til at omtale arrangementerne, og det har helt sikkert givet en øget interesse. Det betyder også, at mange møder op uden at være tilmeldt,” forklarer Leif Herman Carøe.

Også Faglige Seniorer i Thy-Himmerland-Mors melder om stor interesse for arrangementerne med uddeling af Seniorhåndbogen.

“Vi har haft over 100 deltagere og har udleveret 150 håndbøger. Det er meget populært,” konstaterer Erik Jensen, konsulent i Faglige Seniorer.

Mange spørgsmål

Faglige Seniorers direktør Palle Smed er yderst tilfreds med, at så mange er mødt op for at få en gratis seniorhåndbog.

”Der er mange spørgsmål blandt seniorerne om deres muligheder samt til lovgivning og regler, som mange opfatter som utroligt komplicerede. Det viser, at der er behov for Seniorhåndbogen,” siger han.

Helt frem til og med 12. februar bliver der holdt flere arrangementer rundt i landet, hvor Seniorhåndbogen udleveres gratis.

“Interessen for at deltage er stor over hele landet, så jeg anbefaler at man tilmelder sig hurtigst mulig,” siger Palle Smed.

Her kan du få Seniorhåndbogen gratis

Faglige Seniorer udleverer den populære Seniorhåndbogen gratis ved en række arrangementer over hele landet. Bogens værdi. 49 kroner. Tilmelding er nødvendigt.

Se om der er et arrangement nær dig. Tilmeld dig ved det arrangement, du ønsker at deltage i.

Se oversigt her

Hobro mandag 27. januar kl. 9.30 - er afholdt

Kolding mandag 27. januar kl. 10.00 - er afholdt

Thisted mandag 27. januar kl. 13.00 - er afholdt

Holstebro tirsdag 28. januar kl. 10 - er afholdt

Aabenraa tirsdag 28. januar kl. 10 - er afholdt

Herning tirsdag 28. januar kl. 14 - er afholdt

Odense onsdag 29. januar kl. 14.00 - er afholdt

Hjørring torsdag 30. januar kl. 9.30 - er afholdt

Frederikshavn torsdag 30. januar kl. 13.30 - er afholdt

Storkøbenhavn Svanevej fredag 31. januar kl. 10 - er afholdt

Køge Fredag 31. januar kl. 10.00 - er afholdt

Rønde mandag 3. februar kl. 10.00 - er afholdt

Storkøbenhavn, Glostrup mandag 3. februar kl. 12.30 - er afholdt

Randers mandag 3. februar kl. 13.30 - er afholdt

Bornholm tirsdag 4. februar kl. 10 - er afholdt

Vordingborg tirsdag 4. februar kl. 10.00 - er afholdt

Nakskov tirsdag 4. februar kl. 14.00 - er afholdt

Roskilde onsdag 5. februar kl. 10.00 - er afholdt

Nordsjælland fredag 7. februar kl. 9.30 - er afholdt

Aalborg tirsdag 11. februar kl. 10.00 - er afholdt

Aalborg tirsdag 11. februar kl. 13 - er afholdt

Aarhus onsdag 12. februar kl. 10.00 - er afhold

Hvidovre onsdag 12. februar kl. 11.00 - er afholdt

Artiklen er sidst opdateret mandag 3. februar 2020 kl. 11:56