Hanne Illum har boet på Frederiksberg de sidste 27 år, og er uddannet assistent fra Frederiksberg Skattedirektorat i 70’erne, så hun kender kommunen rigtig godt. Foto: Carsten Elert.

Et interessant men stort arbejde at sidde i Ældrerådet

Hanne Illum fra Faglige Seniorer blev den kvindelige topscorer ved valget til Ældrerådet på Frederiksberg for et år siden. Hvordan er det så gået med at være ny i klassen?

Senest opdateret: torsdag 6. februar 2020

“Det var interessant at starte som ny i Ældrerådet i Frederiksberg Kommune i foråret 2019. Der var 2 nye i rådet, og resten – 7 personer – var genvalgte og havde siddet der en god del år og var derfor erfarne med arbejdsgangene. Og måske var de heller ikke så interesseret i en egentlig fornyelse”, fortæller Hanne Illum der nu sidder i Ældrerådet.

Der var valg til Ældrerådet på Frederiksberg i begyndelsen af 2019. Stemmeprocenten var kun på 30,5 procent, hvor 22.000 over 60 år havde mulighed for at stemme. I 2015 var stemmeprocenten på 37,2 så den er faldet en del.

Vi ønsker at ændre valgperioden, så vi følger kommunalvalgene hvert 4. år.

Hanne Illum, medlem af Ældrerådet.

Hanne Illum blev indvalgt med næstflest stemmer, nemlig 659. Hun er nu én af de 9 indvalgte i Rådet. Udover Hanne, stillede en anden fra Faglige Seniorer op, nemlig Aino Vedel. Hun fik 164 stemmer, men det rakte ikke til at komme ind. Rådet startede sit arbejde den 1. april 2019.

Hanne har boet på Frederiksberg de sidste 27 år, og er uddannet assistent fra Frederiksberg Skattedirektorat i 70’erne, så hun kender kommunen rigtig godt. Nu er hun 65 år og på pension.

De sidste 15 år, før hun gik på efterløn, arbejdede hun i FOA Social- og Sundhedsafdelingen på Frederiksberg, hvor hun også var tillidsrepræsentant for sine HK – kolleger. Derfor har hun heldigvis organisatorisk erfaring. Den har hun fået brug for i forbindelse med ældrerådets arbejde.

Læs også: Frederiksberg: Hanne Illum fra Faglige Seniorer blev kvindelig topscorer ved valg til ældreråd

Overvejede at ændre navn

Der blev valgt en ny formand for rådet samt ny næstformand, og det blev Hanne.

“Det var alle ikke tilfredse med, men det er jo demokratiets spilleregler”, fortæller Hanne.

“Vi besluttede at starte med at se på formalia. Måske var der noget der kunne gøres smartere? Dels kiggede vi på eventuelle vedtægtsændringer og på forretningsordenen, der sidst var ændret i 2005. Mange af medlemmerne i rådet har ikke organisatorisk erfaring, så det er godt at få gennemgået regler og aftaler. Og også godt at få dem ændret så de er til at forstå, og til at leve godt med.

Vi kunne godt bruge det kursus, der åbenbart ikke eksisterer, nemlig ét hvor eksempelvis forvaltningschefen gennemgår forretningsgangen for en sag. Og samtidig gennemgår loven m.m. Men vi har heldigvis tilknyttet sekretariatshjælp.

Frederiksberg Ældreråd overvejer at ændre navn til Frederiksberg Seniorråd. Ordet er mere tidssvarende og inkluderende. Vi skal huske på, at vi spænder over personer fra 60 år og jo langt op rent aldersmæssigt. Navneændring betyder også, at vi på den måde ikke forveksles med Ældresagen. Det sker jo stadigvæk. Ikke fordi vi har noget imod Ældresagen, der gør det ganske godt, men de er jo noget ganske andet end et folkevalgt Råd.

Vi mødes ikke fast med Ældresagen men samarbejder gerne med dem. Vi samarbejder også med Faglige Seniorers kommunegruppe på Frederiksberg, som jeg bruger som støtte omkring forskellige sager. Det er en god hjælp.

Læs også: Seniorer til minister: Vi har brug for en nationalt ældreråd

Meget at se til

Vi ønsker at ændre valgperioden, så vi følger kommunalvalgene hvert 4. år. Det skal gerne ske fra 2025. Der skal være fremmødevalg kombineret med elektronisk valg. Det vil styrke stemmeprocenten, som jo var alt for lav ved sidste valg.

Og så har jeg det ønske at vi får vi får en fast mødefrekvens med udvalgsformændene. Nu er det sådan at der er personer fra forvaltningen der spørger om de kan komme og informere om nyt. Fint nok, men bedst vil det være, at alle udvalg kommer til os jævnligt.

Der er meget at se til på ældreområdet i kommunen. Vi har Frederiksberg Hospital der skal rømmes om et par år. Her står vi med et kæmpestort areal hvor der er muligheder for at få seniorboliger, sundhedstilbud og helt fantastiske rekreative muligheder Det område prøver vi at præge. Det er jo en unik mulighed der aldrig kommer igen.

Seniorboliger er også et af vores fokusområder. Der er behov for tidssvarende boliger for seniorer. Mange vil gerne væk fra en måske stor villa og en have, og bo i en god tilgængelig og centralt placeret seniorbolig. De boliger kommer ikke af sig selv. Det skal planlægges. Blandt andre af kommunen, der skal udstikke rammerne m.m.  Ældrerådet skal naturligvis være en del af de beslutninger.

Tilgængelighed, trafik og også Metroen er noget der er højt på vores dagsorden i rådet, og endelig vil jeg nævne rehabiliteringen som ikke har tidssvarende forhold. Også her kan mulighederne på Hospitalsgrunden – det nuværende Frederiksberg Hospital – måske hjælpe.

Hanne er glad for at sidde i Ældrerådet, men det er et større arbejde end hun først havde troet. Til gengæld er det interessant og hun overvejer at stille op til valget igen næste gang. Men meget kan jo nå at ske inden…”

Læs også: Faglige Seniorer vil gå til minister om valg til ældreråd

Først publiceret: torsdag 6. februar 2020
Artiklen er sidst opdateret torsdag 6. februar 2020 kl. 13:10

Emner: