Fanget hjemme? Denne app hjælper dig med dine indkøb

Kunderne køber ind for hinanden med Rema 1000’s app Vigo. Med appen kan du få hjælp, hvis du er fanget hjemme på grund af risiko for smitte. Du får den første levering gratis.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Er du hjemme og mangler dagligvarer, behøver du ikke gå ud. Du kan bruge en smart app.

Systemet fungerer på den måde, at du bestiller varer fra den lokale REMA 1000 via app eller web. Varerne købes og leveres af andre REMA 1000 kunder.

Betalingen foregår med MobilePay, og den første levering er gratis.

Appen er ikke ny. Det er 3 år side, at Rema 1000 lancerede deres sociale onlineløsning, hvor kunderne kan købe ind for hinanden. 250.000 har hentet appen.

Lige nu er der ekstra mange der benytter den, fordi de er i risikogruppen og ikke kan gå ud og handler.

Her kan du se, hvordan du kan få hjælp til at handle. Når du opretter dig som bruger, får du den første levering gratis.

Sådan får du appen og hjælp til at købe ind

  1. Hent appen til din telefon.
    iPhone
    Android
  2. Opret en bruger
  3. Vælg din lokale Rema 1000
  4. Opret en indkøbsliste
  5. Vælg de varer du mangler
  6. Vælg om du ønsker levering hurtigst muligt eller på et senere tidspunkt
  7. Skriv i kommentarfeltet, hvis du er i corona-karantæne eller risikogruppe. Du kan fx skrive “Stil ved hoveddøren”.

Du får besked, når nogen har taget din opgave og når indkøberen går i gang med at handle. Du får varerne indenfor en time.

Rema 1000 har lavet denne video, som viser, hvordan det fungerer:

Du kan læse mere om ordningen på Rema 1000’s hjemmeside.

Pris for levering

Priserne for varer der bringes ud via REMA 1000 med Vigo, er de samme som i din lokale REMA 1000 butik.

Der er intet krav til minimumsbeløb på dit indkøb. Beløbet for indkøbshjælpen afhænger af, hvor stort indkøbet er, hvilket automatisk udregnes ud fra varernes vægt og volumen.

Priserne for udbringning af varer med Vigo er:

1 pose 19 kroner

2 poser 29 kroner

3 poser 39 kroner

Herefter betaler du 5 kroner ekstra pr. pose.

Du får den første omgang gratis.

Du kan både købe medicin og dagligvarer på nettet. Se her, hvordan du gør.

Sådan hjælper du andre med at handle ind

Sådan får du appen og hjælper andre med at handle ind:

  1. Hent appen til din telefon
    iPhone
    Android
  2. Opret en bruger
  3. Vælg din lokale Rema 1000
  4. Valider med NemId
  5. Vælg en opgave på listen

Her kan du se en video fra Rema 1000 med indkøberen Erik Hansen:

 

Først publiceret: tirsdag 17. marts 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:02

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.