Chauffører fortæller om kørsler med både raske og syge personer i samme flextaxa.

Chauffører frygter corona: Kører syge og ældre i fyldte biler

Flextaxa-chauffører har trods indskærpelse fra regionen i flere dage kørt både patienter og ældre i samme bil.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

En række chauffører i flextaxa-ordningen fortæller til JydskeVestkysten, at de er utrygge ved frem til mandag at have kørt med patienter og ældre mennesker til og fra sygehusene.

“I sidste uge kørte jeg med én foran og én bagved en eller to gange, og det har blandt andet været dialysepatienter. En bil er meget lille indeni, uanset hvor mange man kører med. Det er næsten lige meget, om de sidder foran eller bagi, for hvis man nyser fra bagsædet, ryger det jo lige op i nakken eller i forruden”, fortæller vognmand Jesper Hilligsøe, Dantaxi i Syd- og Sønderjylland, til avisen.

Seks passagerer – den ene testet for covid-19

12. marts meddelte Region Syddanmark kørselskontorer og trafikselskaber, at chauffører på grund af situationen med coronavirussen covid-19 kun må køre med én person ad gangen.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 160.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

Samtidig meddelte Sundhedsstyrelsen, at der skal passes ekstra godt på sårbare grupper som kronisk syge og ældre borgere ved eksempelvis at holde afstand og undgå offentlig transport.

Andre chauffører fortæller om kørsler med både raske og syge personer i samme flextaxa. Blandt andet beretter en fynsk chauffør om en tur i minibus med seks personer på over 80 år, hvor den ene hoster og fortæller, at vedkommende lige har været på sygehuset for at blive testet for covid-19.

Chef beklager: Upræcis melding

Helene Vestergaard, chef i regionens afdeling for sundhedsplanlægning, erkender over for JydskeVestkysten, at ansvaret er regionens.

Hun beklager, at svækkede patienter trods indskærpelsen 12. marts helt frem til mandag den 16. marts alligevel har siddet i biler med flere end én passager.

“Det skyldes formentligt, at vores melding var upræcis”, siger Helene Vestergaard.

Hun forklarer, at årsagen formentlig også kan være, at kørslerne er bestilt inden regionens udmelding om at flextaxa-chaufførerne kun måtte foretage solokørsler.

Hvad mener du?

Hvad synes du om, at syge og ældre bliver fragtet i samme flextaxa? Sig din mening og deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK

CORONA: SYGE OG ÆLDRE KØRT I FYLDTE FLEXTAXAChauffører fortæller om kørsler med både raske og syge personer i samme…

Slået op af Faglige SeniorerSøndag den 22. marts 2020

Først publiceret: søndag 22. marts 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:41

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.