Som noget af det første mener Faglige Seniorer, at alle ældre i ældreplejen bør tilbydes en hovedrengøring af deres hjem eller plejebolig.

Seniorer: Tryghed ved besøg skal også gælde ældre i eget hjem

Faglige Seniorer vil ikke kun have retningslinjer for genåbning af plejehjem, men også for ældre, der bor i eget hjem og modtager hjemmehjælp. Organisationen spiller ud med 10 forslag.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Ældreorganisationen Faglige Seniorer har 10 forslag til en tryg genåbning af ældreplejen, som er sendt til politikerne på Christiansborg.

I oplægget opfordrer Faglige Seniorer til, at der ikke kun bliver udarbejdet retningslinjer og hjælpepakker for plejecentre – men også for de ældre, der har valgt at blive boende i eget hjem.

Flere har frabedt sig hjemmehjælp af frygt for at blive smittet af hjemmehjælpen.

Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer

”Vi ved, at mange af vores medlemmer, der bor i egen bolig, er bekymrede. Flere har frabedt sig hjemmehjælp af frygt for at blive smittet af hjemmehjælpen. Den bekymring hos en meget stor gruppe af ældre håber vi, at politikerne også vil være opmærksomme på”, siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, der med 230.000 medlemmer er Danmarks næststørste ældreorganisation.

LÆS OGSÅ: Anni frygter corona-smitte: Hjemmehjælpere går rundt som ueksploderede missiler

Hovedrengøring af ældres hjem

Som noget af det første mener Faglige Seniorer, at alle ældre i ældreplejen bør tilbydes en hovedrengøring.

Som en særlig indsats skal alle ældre have gennemført en grundig hovedrengøring.

Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer

”God hygiejne er helt afgørende i bekæmpelse af coronavirus. Desværre er det også et af de områder, hvor der både på plejecentre og i hjemmeplejen er blevet skåret ned igennem årene. Som en særlig indsats skal alle ældre i ældreplejen have gennemført en grundig hovedrengøring, som sikrer, at grundrengøringen er i orden. Dernæst skal den højere rengøringsstandard vedligeholdes løbende,” siger Palle Smed.

LÆS OGSÅ: Sosu-assistenten Rie: Ja tak til flere corona-test i ældreplejen

Minimer kontakt til personale

Faglige Seniorer fastslår i 10-punktsplanen, at test af både personale og ældre samt brug af værnemidler er afgørende i indsatsen for at dæmpe smitterisikoen i ældreplejen.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 87.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet.

Tilmeld nyhedsbrevet her

Samtidig mener organisationen, at det bør indskærpes overfor kommunerne, at de ældre bør møde så få personer som muligt fra plejepersonalet.

”Det skal sikre, at smitten ikke bringes hurtigt fra den ene beboer til den anden. Det stiller krav om ændrede vagtplaner og organisering af mindre grupper omkring de ældre,” siger Palle Smed.

LÆS OGSÅ: Sophia på 88 år overlevede corona: Jeg vil ikke ønske det for min værste fjende

Besøg i virus-beskyttede samtalebokse

Ved besøg anbefaler Faglige Seniorer, at man så vidt muligt mødes udendørs. Men da corona-krisen kan blive langvarig, skal der også findes holdbare løsninger indendørs.

”På alle plejecentre bør der indrettes særlige virusbeskyttede samtalebokse, hvor beboere og pårørende kan mødes uden risiko for at smitte hinanden,” siger Palle Smed.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Corona-sikker samtalevæg til plejehjem kan bygges billigt

Pas på med at åbne for hurtigt

Generelt er Faglige Seniorer er bekymret for, at ældreplejen bliver genåbnet for besøgende for tidligt og for hurtigt. De ældre skal have en chance for at overleve denne krise, men de skal naturligvis også kunne leve, og for nogle kunne afslutte et langt liv i værdighed, mener organisationen.

Der skal sættes ind både i forhold til hygiejne, mere personale, værnemidler og indretning af særlige samtalezoner.

Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer

”Dødeligheden på de plejecentre, hvor virus er sluppet ind, er mildest talt skræmmende. Derfor må en genåbning finde med stor forsigtighed”, opfordrer Palle Smed.

“Der skal sættes ind både i forhold til hygiejne, mere personale, værnemidler og indretning af særlige samtalezoner, hvor beboere og pårørende kan mødes under trygge rammer. Og så skal plejehjemmene have frie hænder til at lukke helt ned ved blot den mindste mistanke om, at virus er løs,” lyder et fra Faglige Seniorers direktør.

Omkring 40.000 ældre bor på plejehjem, mens 120.000 bor i eget hjem og modtager hjemmehjælp.

LÆS OGSÅ: Chok: Hver 3. corona-dødsfald er på plejehjem

Hvad tænker du?

Faglige Seniorer var inviteret til videomøde med statsminister Mette Frederiksen om sårbare og udsatte. Faglige Seniorer  ønsker større fokus på hjemmeplejen. Mange ældre har forskanset derhjemme af frygt for smitte. De ældre møder alt for mange ansatte, og derfor foreslår Faglige Seniorer en ny organisering af hjemmeplejen i mindre hold. Samtidig skal alle ældre i hjemmeplejen have tilbud om hovedrengøring med efterfølgende rengøring hver uge. Smittekæder blandt ældre skal stoppes for enhver pris.
Hvad tænker du?

Sig din mening på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

10 punkter for en tryg genåbning af ældreplejen

Ældreorganisationen Faglige Seniorer har fremlagt en plan med 10 punkter for en tryg genåbning af ældreplejen:

  1. Inddæmning af smitte
  2. De ældre skal møde så få ansatte som muligt
  3. Flere personaleressourcer
  4. Hovedrengøring til alle ældre
  5. Forsigtig lempelse af besøgsrestriktioner
  6. Indretning af besøgslokaler
  7. Viden og indsamling af data
  8. Gang i genoptræning
  9. Udnyt de digitale muligheder og invester i velfærdsteknologi
  10. Vaccination til alle

Se Faglige Seniorers 10 forslag til en tryg genåbning af ældreplejen.

Først publiceret: onsdag 22. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:46