
Corona: 3 ting vi alle bør tage stilling til
Under coronaepidemien er der ting, vi alle bør have styr på..
Senest opdateret: tirsdag 12. januar 2021
Det er slet ikke rart at tænke på, men vi ved med sikkerhed, at en del danskere vil dø, inden corona-epidemien er omme.
Hvis du tænker, at vi maler Fanden på væggen, så håber vi virkelig, at du har ret.
Det virker makabert, men når man er nået pensionsalderen, ER man ekstra udsat. Det gælder også andre med et dårligt helbred, eller hvis man som jeg har haft en blodprop. Vi har allerede set over 500 dødsfald, og mange er alvorligt syge,
Derfor bør vi tage stilling til, hvad der skal ske, hvis vi nu bliver alvorligt syge eller hvis vi dør.
1. Behandlingstestamente
Har du oprettet et behandlingstestamente? Ellers er det nok på tide nu.
Med et behandlingstestamente kan du bestemme, om du vil have livsforlængende behandling, hvis du bliver alvorlig syg og ikke længere er i stand til at træffe beslutningen.
Behandlingstestamentet tages i brug, når en læge vurderer at:
- døden er nært forestående
- du vil blive så svært invalideret, at du ikke kan klare dig selv fysisk eller mentalt
- du vil komme i en tilstand, der giver meget alvorlige og stærke smerter
Behandlingstestamentet er juridisk bindene for sundhedspersonalet.
Du opretter dit behandlingstestamente på hjemmesiden www.sundhed.dk.
Læs mere om behandlingstestamentet her
2. Arv og testamente
Har du oprettet et testamente?
Ved du, hvem der arver dig? Ellers kan du se det her
Der er særlige regler for, hvem der arver din arbejdsmarkedspension
3. Ønsker til begravelse
Har du taget stilling til, hvordan din begravelse skal foregå? Om du vil begraves eller bisættes?
Du kan beskrive ”din sidste vilje” her
Her har vi samlet en række artikler om begravelse og dødsfald
Pas godt på dig selv – og hinanden.
Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona
Gør som 129.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to
Først publiceret: fredag 22. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 12. januar 2021 kl. 07:38