Her kan du stadig få gratis influenzavaccine
Mange læger er løbet tør for influenzavaccine, men Danske Lægers Vaccinationsservice kan stadig vaccinere dig.
Senest opdateret: tirsdag 22. december 2020
Er du over 65 år eller i en af de andre målgrupper, som kan få gratis influenzavaccine, kan du blive vaccineret på klinikker i hele landet hos Danske Lægers Vaccinationsservice.
Du kan bestille tid her www.sikkerrejse.dk eller ved at ringe til 77 99 77 99
Mangel på vaccine
I år har Sundheds- og Ældreministeriet bestilt ekstra mange doser vaccine hjem til Danmark, og opfordret alle seniorer til at blive vaccineret. Det er især sket for at aflaste sundhedssystemet i forbindelse med corona. Mange ældre bliver nemlig indlagt hver år, fordi de får en alvorlig influenza, og desværre kan det ende med et dødsfald. Det skal vaccinen forhindre.
Normalt bestiller Danmark 1 million doser vaccine, men i år har vi fået 1,6 millioner doser, så mange flere kunne blive vaccineret.
Mange har fulgt opfordringen, og derfor er der nu mangel på vaccine mange steder, hvor folk er gået forgæves på apoteket eller til egen læge.
Det har medført, at det nu kun er personer over 65 år og andre i målgruppen for gratis vaccine, som kan blive vaccineret.
Normalt kan man ellers betale for vaccinen, hvis man ikke har ret til at få den gratis.
Om gratis influenzavaccination
Følgende grupper er omfattet af tilbuddet om gratis influenzavaccination:
- Alle personer, der er fyldt 65 år
- Personer med visse kroniske sygdomme
- Gravide i 2. og 3. trimester
- Svært overvægtige
- Andre personer i særlig risiko
- Førtidspensionister
- Personale i sundheds- og plejesektoren, der har opgaver med pleje, omsorg og behandling af borgere, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med influenza
67 procent af seniorer over 65 år er blevet vaccineret i efteråret 2020, hvilket er langt mere, end foregående år. De seneste to sæsoner lå vaccinationsdækningen for folk over 65 år på 52 procent.
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Først publiceret: fredag 6. november 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. december 2020 kl. 15:05