Vind en Google Home Mini
Har du prøvet at tale med internettet? Det kan du gøre med taleassistenten i Google Home. Se hvad du kan bruge den til
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Konkurrencen er slut. Vinderne er Irene Leerbeck, Vadum og Bo Christiansen, Frederiksberg C.
Google Home Mini er en smart lille højtaler med indbygget taleassistent.
Du kan tale til den, og den svarer dig. Du starter en samtale ved at sige “Hey Google” eller “OK Google”.
Hvad kan jeg sige til Google Assistenten?
Du kan prøve at sige:
- Hey Google, hvad er klokken?
- Hey Google, hvordan bliver vejret i dag?
- Hey Google, væk mig i morgen klokken 7
- Hey Google, hvornår lukker apoteket?
- Hey Google, afspil nyheder fra Radioavisen
- Hey Google, spil Radio Viborg
Selskab hvis du keder dig
Assistenten kan også fortælle vittigheder og give dig quiz-spørgsmål.
Prøv at sige:
- Hey Google, fortæl en vittighed
- Hey Google, giv mig et quizspørgsmål
- Hey Google, syng en sang
Højtaleren kan også bruges til at høre musik på.
Hjælp til at huske
Google Assistenten kan hjælpe dig med at at huske ting.
Prøv at sige:
- Hey Google, mind mig om at tage medicin hver dag klokken 12
- Hey Google, mind mig om at ringe til mor hver søndag klokken 10
- Hey Google, tilføj køkkenrulle til indkøbslisten
Har du brug for hjælp til at huske, hvor du lægger ting, kan du sige:
- Hey Google, husk, at mine ekstra nøgler ligger i køkkenskabet
Når du så skal finde nøglerne, siger du:
- Hey Google, hvor er mine ekstra nøgler?
Kan oversætte
Google Assistenten kan også oversætte for dig.
Prøv for eksempel at spørge den:
- Hey Google, hvordan siger man ”Hvordan går det” på italiensk?
Den kan tænde lyset og trække gardinerne for
Du kan også bruge Google Assistenten til at styre internetforbundne ting i dit hjem.
Har du el-pærer, som er forbundet til nettet, kan du tænde og slukke dem med stemmen ved at sige “Hey Google, sluk lyset”. På samme måde kan du bruge den til at tænde fjernsynet, hvis du har et SMART-TV.
Se hvordan Susanne styrer sit hjem med stemmen her.
SMART Home: Internetforbundne ting i hjemmet
Her kan du se en liste over nogle af de ting, som kan forbindes til nettet:
- Smart TV
- Smart ure (fx Fitbit, AppleWatch)
- Lamper og elpærer (fx fra IKEA og Philips HUE)
- Gardiner (fx fra IKEA)
- Højtalere
- Badevægte
- Støvsugere
- Plæneklippere
- Ringeklokker
- Termostater
- Varmepumper
- Dørlåse og alarmer
- Røgalarmer
- Ovne og mikroovne
- Vaskemaskiner og opvaskemaskiner
- Køleskabe
- Kaffemaskiner
- Bagemaskiner
- El-kedler
Først publiceret: fredag 6. november 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:11