Se de nye 500-kronesedler
Fra 17. november 2020 er der kommet nye 500-kronesedler i Danmark. Se hvordan du ser forskel.
Senest opdateret: tirsdag 22. december 2020
De nye 500-kronesedler ligner de nuværende sedler meget, men der er små forskelle.
Du genkender nemmest de nye 500-kronesedler ved at kigge efter den såkaldte vinduestråd, som er blevet lettere at få øje på. Det er en rød, stiplet linje, som nu er flyttet til forsiden gennem Dronning Alexandrines Bro.
Derudover er teksten »Danmarks Nationalbank« trykt, så bogstaverne kan føles med fingrene.
Du kan stadig bruge de gamle sedler
De nuværende 500-kronesedler vil stadig være gyldige, og de skal derfor ikke byttes til nye.
Læs mere på Nationalbankens hjemmeside
Først publiceret: tirsdag 17. november 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. december 2020 kl. 15:00