Smitte eksploderer på plejehjem: Undlad at holde jul med de gamle
På en uge er antallet af smittede på plejehjem næsten fordoblet. Ældreorganisation opfordrer: Lad være med at holde jul med ældre pårørende.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Det værste er ved at ske.
Den dødelige coronavirus spreder sig på landets plejehjem.
På kun en uge er antallet af beboere, der er smittet, eksploderet. Fra 116 til 199. Næsten en fordobling.
20 plejehjemsbeboere døde i sidste uge med coronavirus, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.
Det er forstemmende at se organisationer som Ældre Sagen presse på for at lade familier med børn og børnebørn strømme ind på landets plejehjem.
Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer
De voldsomt stigende tal får Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer, til at slå alarm.
Fortsat restriktioner på plejehjem
Der bliver ikke lempet i restriktionerne over for plejehjemmene i julen.
Det fastslog statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde før jul. Der er for står risiko for smittespredning.
"Vi har i vores øjne for meget smitte på plejehjem i Danmark. Det er der, vi har mange sårbare, og hvis coronaen får fat, så kan det gå rigtig stærkt. Det er meget smerteligt, men vi må holde fast i restriktionerne på plejehjemmene", lød det fra Mette Frederiksen.
”Det er forstemmende at se organisationer som Ældre Sagen presse på for at lade familier med børn og børnebørn strømme ind på landets plejehjem. Lige nu er coronaen ved at få alt for godt fat blandt beboerne på plejehjem og i ældreplejen. Det bedste råd er: Lad vær med at besøge dine ældre på plejehjem. Besøget kan være dødeligt for den pårørende,” siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer.
”Der ingen grund for familien til at stimle sammen omkring bedsteforældre, og slet ikke hvis de er i risikogruppen og bor på plejehjem. Det er ikke de ældre familiemedlemmer, der har et særligt behov for at ses juleaften”, siger Palle Smed.
En aften som mange andre
For mange ældre er juleaften en aften som så mange andre. Måske er der pyntet op. Der er julekoncert i fjernsynet.
”Men behovet for at ses i julen er først og fremmest de pårørendes behov. Det ældre har et behov for at se deres allernærmeste ikke kun i julen, men hele året”, siger Palle Smed.
Frabeder sig familie-rykind
Palle Smed mener, at de fleste ældre udmærket klar over, hvilken fare de udsætter sig selv for. Derfor har mange frabedt sig det store familie-rykind i juledagene. Det samme gælder naturligvis de ældre på plejehjem og i ældreplejen.
”Aflys festen og hold i stedet fast i de daglige eller ugentlige rutiner, hvor det er de samme familiemedlemmer, som besøger familiens ældre. Sådan som det er de fleste dage resten af året. Tag billeder med af børn og børnebørn, som du plejer. Fortæl hvordan det går derhjemme. Om de nære ting, som skaber smil på læben,” siger direktøren for Faglige Seniorer.
Tager du cykel med på ferie?
Hvad mener du?
Skal du holde jul med pårørende, der bor plejehjem? Fortæl om dine overvejelser på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER
Først publiceret: onsdag 16. december 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:17