Corona-vaccination: Se hvornår det bliver din tur

De første danskere er vaccineret mod corona, og flere er på vej. Se her hvordan du får besked - og hvornår det bliver din tur.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Vaccinationerne mod corona er i gang. Søndag mellem jul og nytår blev de første danskere vaccineret mod corona og snart er alle plejehjemsbeboere – der ønsker det – vaccineret.

Men hvornår bliver det din tur?

De kommende dage, uger og måneder kommer der flere vacciner til landet og efterhånden vil alle, der ønsker det, blive tilbudt et stik.

Se mere præcist, hvornår du kan forvente at blive vaccineret her

Myndighederne har prioriteret, at de svageste, ældste og mest udsatte at blive vaccineret først.

Det er gratis for alle at blive vaccineret.

De bliver vaccineret først

Vaccinationerne sker efter følgende plan fra Sundhedsstyrelsen:

1. Personer som bor i plejebolig med videre.

2. Personer på og over 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.

3. Personer med alder på og over 85 år.

4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.

5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19 samt udvalgte pårørende.

6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.

7. Personer med alder 80-84 år.

8. Personer med alder 75-79 år.

9. Personer med alder 65-74 år.

10. Personer med alder under 65 år som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.

11. Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.

12. Øvrige befolkning, for eksempel udvalgt efter alder.

Se video – sådan virker vaccinen

Mål: Alle vaccineret inden 2022

Målet er at alle i Danmark får tilbud om vaccination mod COVID-19.

Book en vaccination

Det elektroniske bookingsystem er for dem, der har fået besked i e-boks eller et brev om tilbud om vaccination.

Når du får tilbudt vaccination mod COVID-19, vil du samtidig få information om, hvornår du kan blive vaccineret.

  • Hvis du selv skal bestille tid til vaccinationen, vil du få at vide, hvordan det foregår.
  • Booking sker på hjemmesiden vacciner.dk
  • Bookingsystemet er styret centralt og åbner kun for personer, der har et af de cpr-numre, der er tilbudt vaccination.
  • Vaccination bliver foretaget på et af de regionale vaccinationscentre.
  • Når du har fået din første vaccination, reserverer systemet plads til nummer to, som skal foretages 21-28 dage efter den første.

Har du behov for hjælp til at bruge vacciner.dk kan du kontakte supporten på Sundhed.dk på telefon 44 22 07 27 eller e-mail: vaccinersupport@sundhed.dk.

Sundhed.dk kan ikke se ledige datoer, ventetider, booke dine tider eller ændre dine tider.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

I løbet af 2021 forventes Danmark at modtage et stigendende antal leverancer af vacciner, så målet om, at alle har fået et tilbud om at blive vaccineret, er realisere inden udgangen af 2021, oplyser Sundhedsstyrelsen.

”Vi prioriterer forebyggelse af alvorlig sygdom og død højest og fordeler vaccinerne efter det princip, efterhånden som de kommer. Derfor må man ruste sig med lidt tålmodighed, hvis man ikke er en af de grupper, som først får tilbud om vaccination. Alle, som vaccinerne er godkendt til, skal nok få tilbuddet om vaccine på et tidspunkt, når der åbnes bredt op for det”, siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Du får besked i e-boks

Du vil få besked i din e-boks, hvornår du vil blive tilbud at blive vaccineret. Er du fritaget for digital post, vil du få besked med brev.

Myndighederne forventer, at mindst 250.000 danskere vil være vaccineret i løbet af de første måneder i det nye år.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Er det OK at prioritere ældre og svageste?

Er det i orden, at myndighederne prioriterer, hvem der skal have tilbudt vaccinen først? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

Først publiceret: søndag 27. december 2020
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:30

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.