Politiet advarer: Pas på vaccinesvindlere
Se her, hvordan du undgår at falde i fælden.
Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021
Vi kommer alle til at modtage skriftlig information fra sundhedsmyndighederne i e-boks eller brev, før vi skal vaccineres.
Men politiet er bange for, at svindlere endnu engang vil udnytte situationen til at fuppe os.
Derfor advarer vicepolitiinspektør Bo Samson fra Rigspolitiet mod, at svindlere kan finde på at udnytte, at der nu er meget opmærksomhed på de kommende covid-19-vaccinationer.
”Vi ved jo af erfaring, at kriminelle kan forsøge at udnytte situationen, for eksempel ved at forsøge at få fat i borgernes personfølsomme oplysninger, enten ved at ringe på døren hos os, eller ved at ringe på telefonen og udgive sig for at være fra myndighederne,” siger Bo Samson Rigspolitiets Nationale Beredskabsafdeling til dr.dk.
”Vi beder derfor borgerne om at huske på, at information om vaccination mod covid-19 kun vil komme fra sundhedsmyndighederne enten i e-boks, eller hvis man ikke har e-boks, via et brev med posten.”
Først publiceret: mandag 28. december 2020
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:40