Millioner af kroner skal gøre livet lettere for ældre med synstab
Over 65.000 danskere lider af synstab - langt hovedparten er seniorer. Nye initiativer for 50 millioner kroner skal gøre livet lettere for dem, der er ramt. Anette er en af dem.
Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021
”I en periode var jeg helt nede. Jeg skubbede alt fra mig, alt hvad der overhovedet betød noget for mig, og de folk, jeg godt kan lide at være sammen med.”
Sådan fortæller Anette, der mistede størstedelen af synet for 14 år siden.
Hun blev opereret, og under operationen blev synsnerven på venstre øje ødelagt.
På højre øje havde hun allerede mistet det meste af synet.
”Man føler sig sådan lidt … det ved jeg ikke, sådan lidt lost. Man ved jo egentlig ikke rigtig, hvad man skal stille op … fordi at det er jo ikke noget, man sådan kan få tilbage igen. Jeg var lidt bitter”, siger hun.
Når man så endelig accepterer, at man har brug for hjælp, så får man det meget bedre.
I et stykke tid mistede Anette glæden ved livet.
Hun nægtede at få hjælp til de ting i hverdagen, som hun havde svært ved at klare. Det føltes, som om hun gav efter for sygdommen.
”Når man så endelig accepterer, at man har brug for hjælp, så får man det meget bedre. Der er bare utrolig meget forarbejde at gøre, inden man kan acceptere det,” fortæller hun.
Anette er en af de 65.000 danskere, der lider af synstab. Det vil sige blindhed eller stærkt reduceret syn, som især er udbredt blandt seniorer.
Rystende læsning
Anettes historie er en af flere, der fremgår af en ny rapport fra Det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.
Hvad er Velux Fonden?
Velux Fonden er en almennyttig fond, der støtter videnskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål samt projekter vedr. aktive ældre, aldrings- og øjenforskning – med det fælles formål at fremme det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag.
I 2017 uddelte Velux Fonden 210 millioner kroner.
Velux Fonden støtter aktiviteter for ældre.
”Når arbejdslivet stopper, er der stadig idéer og virkelyst tilbage hos mange seniorer. Velux Fonden opmuntrer og anerkender aktive ældre, der gør en indsats for sig selv og andre. Det er et af fundatsens vigtigste formål, og det lå stifteren, Villum Kann Rasmussen, meget på sinde,” fremgår det blandt andet om fonden.
I mange af bevillingerne fylder den sociale indsats meget. Derfor tilstræber Velux Fonden at støtte aktiviteter, hvor seniorer påtager sig en aktiv rolle, der bringer deres ressourcer i spil og opretholder deres handlekraft. Det er ofte til gavn for sammenhængskraft og bæredygtighed i lokalsamfundet, hedder det videre.
”Vi håber samtidig at bidrage til at forebygge og undgå ensomhed, isolation og psykisk sygdom blandt ældre,” lyder det på Velux Fondens hjemmeside.
Rapporten har kortlagt, hvad det er for udfordringer, som mennesker med synstab har i hverdagen.
”Ældre med synstab oplever problemer med at udføre dagligdagsaktiviteter, deltage i fritidsaktiviteter og være sammen med venner og familie. Begrænsningerne går ud over deres psykiske helbred. De føler sig markant mere ensomme og trives dårligere end deres aldersfæller”, konkluderer de to forskere bag rapporten, Anna Amilon og Maria Røgeskov.
”Det er ganske enkelt rystende læsning”, siger Erik Darre, der bestyrelsesmedlem i VELUX FONDEN, der har bestilt rapporten hos VIVE.
Flere ældre vil opleve synstab
Fonden har afsat 50 millioner kroner til initiativer de kommende år, der skal undersøge betydningen af synstab og være med til at til at sikre den nødvendige hjælp i tide.
Med initiativer er det Fondens mål at medvirke til at ældre kan forsætte som aktive og deltagende samfundsborgere med et seniorliv med høj livskvalitet.
”Levealderen stiger og vi vil derfor se, at et stigende antal ældre kommer til at leve med et synstab. Men modsat mange andre lidelser, der rammer ældre, ved vi meget lidt om, hvordan det er at være ældre med meget alvorlige synstab. Og vi ved heller ikke hvad der skal til, for at de kan fastholde det ældre liv, de ønsker sig. Det er det, vi nu vil have kortlagt,” siger Erik Darre.
Rammes af depression
Ifølge Anna Amilon fra VIVE er det især ældre, der har synstab, der har udfordringer i hverdagen.
Det viser rapport om ældre med synstab
- Et synstab har negativ indflydelse på mulighederne for at klare sig selv.
- Ældre med synstab modtager mere – og giver mindre – hjælp til pårørende og venner,
- Ældre med synstab er i højere grad ensomme og har lavere trivsel end jævnaldrende i almindelighed.
- 55-65-årige med synstab trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end jævnaldrende i almindelighed.
Rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1.000 55-97-årige med synstab gennemført i foråret 2020, Ældredatabasens 5. bølge (indsamlet i 2017) samt 40 kvalitative interview med 55-70-årige med synstab.
Du kan hente rapporten "Ældre med synstab" her.
”Når det gælder dagligdagen, er det ældre med synstab, der har markant mere brug for hjælp til aktiviteter. Ældre med synstab mister deres evne til at udføre dagligdagsaktiviteter tidligere end andre ældre. De har også op til fem gange mere brug for hjælp fra børn, familie og venner end andre ældre til rengøring, vedligeholdelse af hus og have, i pengesager og med transport, fortæller Anna Amilion.
Ældre passer også børnebørn i markant mindre omfang end andre ældre.
Samtidig er de også oftere mere ensomme end andre ældre. Det gælder dobbelt så meget for de yngste ældre, mens de fra 82 år oplever sammen grad af ensomhed som deres aldersfæller.
”Ældre med synstab er i dobbelt så stor risiko for depression. Især i en yngste aldersgruppe. Hver fjerde i den yngste og den ældste gruppe af ældre med synstab er i risiko for depression,” oplyser Anna Amilion på baggrund af rapporten.
Slutter på job tidligere end andre
Personer med synstab har ofte forladt arbejdsmarkedet i den sidste del af arbejdslivet. Blandt de 55-65-årige er hver tredje stoppet med at arbejde inden folkepensionen, mens det kun gælder generelt for hver tredje på arbejdsmarkedet.
Forventningerne om at klare sit job eller erhverv de næste fem år er også langt lavere hos personer over 55 år, der har et synstab. Det tror kun 4 ud af 10 – mens 7 ud af 10 med normalt syn regner med at klare sig i jobbet de næste fem år, fremgår det af rapporten.
Fond ønsker hjælp fra forskere
Med initiativet og de 50 millioner kroner, der er afsat, ønsker VELUX FONDEN forskere ved universiteter, universitetshospitaler eller tilsvarende til at indsende nye ideer til projekter, der med fokus på tidlig opsporing, risikofaktorer og forebyggelse af aldersrelaterede øjensygdomme kan være med til at bremse udviklingen af alvorligt synstab hos ældre.
Samtidig vil fonden også støtte initiativer, der retter sig mod ældre med synstab – men også mod deres pårørende – samt organisationer, kommuner og sundhedsvæsen, der kan medvirke til at mindske gener i hverdagens aktiviteter og fremme integration og inklusion i sociale fællesskaber.
Dansk Blindesamfund vurderer på baggrund af den demografiske udvikling, at antallet af personer med synstab vil stige med omkring 18 procent fra de det nuværende 65.000 personer til 77.000 i 2030.
Øjensygdomme hos seniorer
Aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er slid på øjets nethinde på grund af alder, hvilket kan påvirke det skarpe syn. AMD kan opdeles i tør og våd form. Tør AMD betyder, at celler går til grunde.
Tør AMD udgør cirka 80 % af AMD-tilfældene. Våd AMD betyder, at der udvikles en væskehævelse i nethinden, oftest fordi der vokser blodkar ind i nethinden bagfra. Våd AMD udgør cirka 20% af AMD-tilfældene.
Symptomerne på AMD beskrives ofte som en følelse af at lige linjer bliver buede, farver ændrer sig, og man kan opleve uklarhed i synet. Når synsstyrken reduceres som følge af AMD, bør man anvende optiske hjælpemidler i form af lyslupper, lup- og kikkertbriller samt TV-læseapparater.
På den måde udnytter man det bevarede perifere syn bedre. AMD udpeges også som en af de sygdomme, hvor en tidlig diagnosticering og indsats kan være med til at bevare mere af synet hos den ældre.
Grå stær (katarakt) er en hyppig årsag til synsproblemer hos ældre. Et typisk tidligt symptom/tegn er en oplevet uklarhed i synet, blænding og dobbeltsyn. Man kan behandle grå stær med operation.
Gammelmandssyn (presbyopi) opstår ofte, når man har rundet de 40 år, og giver udfordringer med at se skarpt på ting, der er tæt på. Det skyldes, at øjets linse bliver mindre.
Gammelmandssyn går ikke væk, når det først er opstået, og man vil oftest opleve, at afstanden til det, man kan se, forlænges gennem en længere periode, og at man derfor har brug for at udskifte briller eller linser årligt.
Grøn stær (glaukom) beskrives også som en tilstand, der skønnes at ramme 3-4% af de ældre ved 70-års alderen. Grøn stær rammer orienteringssynet, og kan føles som om der opstår ’blinde pletter’ i synsfeltet. Ubehandlet kan tilstanden føre til kikkertsyn.
Skader som følge af diabetes kan givenedsat syn. Diabetes kan give skader på nethinden, og diabetespatienter opfordres derfor til at få tjekket synet årligt. Forandringer som følge af diabetes kan kun opdages af en øjenlæge, men hvis forandringerne er fremskredne nok til at give symptomer, viser disse sig som sløret syn og ændringer i synsfeltet med skyggedannelser. Symptomerne opleves ofte i forbindelse med læsning.
Nethindeløsning er også en sygdom, som man som ældre med fordel kan være opmærksom på, da den ubehandlet kan føre til blindhed. Symptomerne mærkes ofte som om et "gardin", der bliver trukket for en del af synsfeltet.
Forhøjet blodtryk er en anden faktor, som man som ældre skal være opmærksom på ift. risiko for udvikling af synsnedsættelse. Forhøjet blodtryk kan medføre forandringer på øjets nethinde. Oftest oplever man ingen gener som følge af sygdommen,
men hvis blodtrykket er meget højt, kan man få hovedpine og udfald af synet fx ved anstrengelse.
Andre øjengener hos ældre, der giver anledning til at opsøge øjenlæge eller egen læge, dækker over tørre øjne, gentagende øjeninfektioner og øjne der løber i vand. Derudover oplever flere også kløe, ubehag og svie. Med alderen kan øjenlågene også komme til at hænge en smule, hvilket også kan være til gene i hverdagen for den ældre.
Tørre øjne forekommer hyppigt hos mange ældre, da produktionen af tårevæske aftager med alderen. Symptomer dækker over irritation og en fornemmelse af fremmedlegeme i øjet, kløe og rødme.
Kilde: Rapporten Ældres syn. Udarbejdet af Komiteen for Sundhedsoplysning for VELUX FONDEN - 2020
Først publiceret: tirsdag 16. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:43
