Hjemmevaccination af ældre og meget sårbare går i gang fredag 5. marts.

Ældre og meget sårbare kan blive vaccineret hjemme

Som det første sted tilbydes ældre og meget sårbare i Hovedstadsregionen at blive vaccineret mod corona i hjemmet. Flere regioner er på vej med samme service.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Nu kommer corona-vaccinationen ud til de danskere, der ikke selv kan komme til de offentlige vaccinationscentre.

Vaccinationsindsatsen udvides nu med en udkørende ordning særligt til borgere, der kun meget vanskeligt og nødigt kan transporteres til et vaccinationssted.

Med den udvidede ordning kan de få tilbudt vaccination i deres eget hjem eller på et nærliggende vaccinationssted.

Det drejer sig om borgere  over 65 år, der får praktisk hjælp og pleje samt borgere over 85 år.

For begge grupper gælder, at de kun meget vanskeligt kan blive transporteret til et vaccinationssted, fordi de for eksempel  er sengeliggende.

Som det første sted i landet tilbød Region Hovedstaden at hjemmevaccinere ældre og sårbare borgere. Og nu er landets øvrige fire regioner også på vej med vaccinationer tættere på eller i borgernes eget hjem.

”Det er afgørende for vaccinationsindsatsen, at sårbare borgere, som ikke har mulighed for selv at tranportere sig til et af de større vaccinationssteder, kan få en vaccination. Derfor er det også rigtig positivt, at de nu kan få et vaccinationstilbud enten i deres eget hjem eller meget tæt på i et lokalt vaccinationssted”, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

Er kontaktet af kommunen

De borgere i Region Hovedstaden, der som de første i landet bliver vaccineret i hjemmet, er blevet visiteret og kontaktet af kommunerne.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 160.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

Det er ikke muligt at bestille tid til denne vaccinationsindsats via telefon eller digitalt, oplyser Region Hovedstaden.

“Med en håndholdt indsats sørger vi nu for, at nogle af de allermest sårbare borgere får mulighed for at blive vaccineret, så de også bliver beskyttet mod et alvorlig sygdomsforløb. Det er afgørende for den samlede vaccinationsindsats, at vi også får vaccineret sengeliggende borgere i eget hjem, fortæller regionsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Vaccination tæt på hjemmet

Den hidtidige erfaring fra vaccinationsindsatsen viser i følge sundhedsminister Magnus Heunicke, at langt hovedparten af sårbare og ældre – der har svært ved selv at møde op på et vaccinationscenter – kan transporteres til et lokalt vaccinationssted med den rette støtte og planlægning.

Det nye udvidet tilbud om en udkørende ordning og hjemmevaccination gør det muligt at sikre en vaccination af de nævnte grupper af borgere, så de hurtigt kan få en god beskyttelse.

Det er kommunerne, der er ansvarlige for at vurdere, hvilke borgere der har behov for et tilbud med en udkørende funktion.  Kommunerne, regionerne og almen praksis vil i fællesskab stå for at organisere den nye ordning, der starter fredag 5. marts. Ordningen udvides i takt med, at der er behov for det, og vaccinedoser er tilgængelige

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Hvad synes du om, at ældre og meget sårbare får tilbudt vaccination derhjemme?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side

 

 

 

Først publiceret: tirsdag 2. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:26

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.