
Har ældre ikke fået vaccine-tid? Nu kommer hjælpen
Ældre og sårbare blive nu kontaktet, hvis de efter en uge endnu ikke har booket en tid til vaccination.
Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021
Der kommer nu en hjælpende hånd til at komme igennem vaccinations-systemet for landets ældre og sårbare.
Indsatsen er målrettet borgere over 65 år, der modtager personlig og praktisk hjælp, samt borgere der fylder 85 år i år eller er ældre.
De bliver nu kontaktet, hvis de har fået en invitation til at blive vaccineret – men efter en uge endnu ikke har booket en tid. Her bliver det afklaret, om der for eksempel er behov for hjælp med transport til vaccinationsstedet eller til at bestille en tid til vaccination.
Samtidig vil der nu være flere personer, der tager telefonerne på regionernes vaccinations-hotlines.
Det betyder, at det gerne skulle blive lettere for at komme igennem, hvis der er udfordringer med at booke tid til vaccination og få hjælp til at få den bestilt, oplyser Sundhedsstyrelsen.
”Vores forventning er at vi med denne fælles støtte kan forhindre meget af det besvær og den frustration, der har været. Vi håber, at pårørende til ældre familiemedlemmer vil hjælpe de, der endnu ikke er blevet vaccineret, med at tjekke, om de er blevet inviteret og med at bestille tid til vaccination”, siger enhedschef Steen Jespersen fra Sundhedsstyrelsen.
Se den seneste vaccinationskalender her
Link til den seneste vaccinationskalender i webudgave
Gør myndighederne nok?
Er det din opfattelse, at myndighederne med de nye tiltag gør nok for at få ældre og sårbare vaccineret – eller skal der mere til?
Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side
Først publiceret: torsdag 4. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:25