Ferie i udlandet er no-go. Så danskerne fejrer påsken i sommerhuset i år - eget eller lejet.

Danskerne stormer i sommerhus

Der er udlejet 74 procent flere "hus-uger" blandt de danske sommerhuse i år. "Det er corona-effekten", siger Danmarks Statistik.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres påskeferie end normalt.

Der er nemlig forudbestilt hele 74 procent flere sommerhuse i påsken i år i forhold til sidste år.

Hos Danmarks Statistik måles sommerhus-udlejningen i hele uger, og i år er der forudbestilt 14.437 hus-uger, mens der i 2020 var forudbestilt 8.286 hus-uger i påsken.

”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger i påsken steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson.

”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.”

Dog var interessen for at leje sommerhus allerede stigende før corona. Siden 2015 er de udlejede uger hos danske sommerhuse i forårsmåneder kun gået op og op.

Men selv om påsken og helligdagene i foråret er et populært tidspunkt at leje sommerhus, så tegner den periode sig dog kun for 11 procent af udlejningen.

Juli er selvfølgelig den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30% af alle årets hus-uger, mens august står for 12% af de udlejede hus-uger.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: onsdag 31. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.