"Kære Edward" er en gribende roman, der taler til hele følelsesspektret og rummer stor menneskeklogskab.

Vind bogen: “Kære Edward” blev kaldt årets bedste bog

I "Kære Edward" følger vi den 12-årige Edward, der, som den eneste blandt 191 passagerer, overlever et tragisk flystyrt, hvor han med ét mister hele sin familie.

Senest opdateret: tirsdag 20. april 2021

Da Ann Napolitano fra New York udgav “Kære Edward” i USA sidste år, kaldte The Washington Post og mange andre amerikanske medier den straks  for “Årets bog”. Og historien om Edward har da også grebet alle læserne om hjertet. Nu er den populære roman så også udkommet i Danmark – som det 26. land.

Ann Napolitanos “Kære Edward” er en hjerteskærende og livsbekræftende opvækstfortælling om at miste alt og finde tilbage til livet igen.

Ann Napolitano har fået udgivet sin roman om Edward nu i 26 lande over hele jorden.

Eneste overlevende

Da 12-årige Edward som den eneste blandt 191 passagerer overlever et tragisk flystyrt, har han med ét mistet alt: Sine forældre, sin elskede bror og den fremtid i en ny by, de sammen var på vej imod.

Edward kæmper for at komme tilbage til livet igen og finde sin plads i verden uden sin familie. Hans moster og onkel tager ham til sig, og han bliver installeret i det børneværelse, de aldrig har haft held med at få et barn til. Det er ikke nogen nem familiesammenføring – alle er ramt af sorg, knuste drømme og en kuldkastet virkelighedsfølelse. Det eneste, der holder Edward oppe, er venskabet med naboens datter, Shay.

Skjulte breve

Men så gør Edward og Shay en forbløffende opdagelse: Skjult i familiens garage er der poser med breve fra slægtninge til de andre passagerer, der omkom under flystyrtet. Breve, som er adresseret til Edward. Gennem brevene får vi som læsere indblik i alle de liv og skæbner, katastrofen har ramt, og Edward må tage stilling til de håb om svar, forklaring og trøst, som ukendte mennesker knytter til ham.

Vind Bogen

Bogen er netop udkommet på forlaget Gyldendal, og prisen er 249,95 kroner.

Vindere er Mathilde Hansen, Kolding, Jens Heide Vestenbæk, Frederikssund og Susanne Præstholm, Hjørring.

 

Først publiceret: onsdag 7. april 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 20. april 2021 kl. 11:20

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.