Dronningen og kronprinsen har holdt virtuelle statsråd med regeringen under den anden corona-bølge. Foto Keld Navntoft/Kongehuset.

Dronningen bryder sin isolation

Efter flere måneders isolation, trækker dronningen nu i arbejdstøjet igen og åbner flere udstillinger. Det samme gør kronprinsparret.

Senest opdateret: fredag 9. april 2021

Nu er dronningen også klar til at trække i arbejdstøjet igen efter lang tids isolation hen over vinteren.

Det afslører hun i den nye kalenderplan for de næste par uger, som hoffet netop har udsendt.

Slut med virtuelle møder

Nu er det nemlig slut med virtuelle møder og lang-distance-åbninger. I stedet er vores snart 81 år gamle majestæt klar til at komme ud i det virkelige samfund, mærke hverdagens puls og møde rigtige mennesker igen. Dronningen er jo også blevet vaccineret for lang tid siden. Hun fik allerede det første stik 1.januar.

Onsdag 21.april kommer dronningen fysisk til åbningen af udstillingen “Auguste Rodin – Forskydninger” på Glyptoteket i København.

Helt sikkert et signal som det hårdt prøvede danske kulturliv vil være glad for.

Favoritmuseet Koldinghus

Fredag 23. april – kun to dage efter – kører dronning Margrethe sammen med sin søster, prinsesse Benedikte, 76 år, til Kolding for at deltage i den store åbning af udstillingen “Christian 5. – konge, kriger og salvet af Gud” samt ikke mindst udstillingen “Dronningens broderier”; begge på museet på Koldinghus, som prinsesse Benedikte er protektor for..

De to kongelige søstre er meget glade for Koldinghus, og hver sommer, når søstrene holder ferie på Graasten Slot, besøger de trofast Koldinghus. Og når der åbnes nye udstillinger, så stiller de altid meget beredvilligt op og holder åbningstaler.

Frederik og Mary også tilbage på arbejde

Kronprinsparret Frederik og Mary bryder samtidig med dronningen flere måneders isolation og kaster sig nu også ud i det normale arbejde igen med åbninger og deltagelse i forskellige konferencer de næste par uger.

Først publiceret: lørdag 10. april 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 9. april 2021 kl. 15:19

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.