Store indkøbscentre og stormagasiner genåbner nu for almindelig handel.

Fart på genåbning: Se hvad du må fra onsdag

Onsdag hæves forsamlingsloftet, du kan gå på restaurant og tilskuere kan få lov at vende tilbage til Superliga-stadioner. Læs om alt det du nu kan.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Onsdag er store genåbningsdag

Sidste uge blev et politisk flertal på Christiansborg enige om en aftale, der fremrykker genåbningen af Danmark.

Aftalen betyder blandt andet, at der åbnes for indendørs servering på restauranter med visse betingelser, mens forsamlingsloftet hæves.

Læs her, hvad der genåbner på store genåbningsdag.

Dette kan du gøre fra i dag

Caféer og restauranter kan nu åbne for indendørs servering. Dog med krav om bordbestilling og fremvisning af coronapas. Samtidig fjernes kravet om coronapas ved udendørs servering. Sidste udskænkning er klokken 22.00.

Museer, kunsthaller samt biblioteker åbner – der er kun adgang med gyldigt coronapas.

Tilskuere får lov til at vende tilbage til stadioner i Superligaen, Kvindeligaen, i 1.- og 2. division samt ved A-landskampe for herrer og kvinder med klart adskilte sektioner med maksimalt 500 tilskuere i hver og med krav om coronapas.

Daghøjskoler, inklusiv seniorhøjskoler, kan åbne med testkrav svarende til testmodellen på uddannelsesområdet. Det vil sige et gyldigt coronapas som dokumentation. Enten for en negativ test, der ikke er over 72 timer gammel, eller at du er vaccineret eller har været smittet med corona.

Store indkøbscentre og stormagasiner genåbner nu for almindelig handel.

Anbefalingerne om, at indendørs gudstjenester og kirkelige handlinger højst må vare 30 minutter og skal gennemføres uden fællessang, er lempet.

Der åbnes for mere indendørs idræt for unge og ældre. Indendørs idræt i organiseret regi for personer over 70 år er nu muligt med et forsamlingsloft på 10 personer og krav om coronapas.

5.-8.-klasses elever får mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til indendørs undervisning.

Afgangseleverne i grundskoler og på voksenuddannelser må have 80 procent fremmøde, mens erhvervsuddannelser må genåbne i fuldt omfang.

Studerende på landets videregående uddannelser må nøjes med 30 procent fremmøde.

Kilde: Justitsministeriet. Se hele aftalen her.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Hvad synes du om, at der nu åbnes hurtigere op end ventet? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 16. april 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:37

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.