"Kvinden der samlede verden" er et psykologisk drama om den danske zoolog, Marie Hammer.

Kvinden der samlede verden

Eva Tinds har skrevet en dramatisk, biografisk roman om den danske zoolog, Marie Hammer, der rejste jorden rundt for at bevise, at kontinenterne en gang var forenet.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Eva Tind er en anmelderrost forfatter med blandt andet et portræt af stumfilmskuespillerinden Asta Nielsen. Denne gang har 47-årige Eva Tind kastet sig over den danske zoolog, Marie Hammer, der levede fra 1907 til 2002.

Gennem 40 år rejse hun jorden rundt ene kvinde med ét formål: hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet.

Samtidig med at Marie Hammer gennem årene drømmer om at stifte familie, så insisterer hun trods tidens normer, på, at en mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning.

Eva Tind har tidligere skrevet et portræt af stumfilmskuespillerinden Asta Nielsen.

Første kvinde med Knud Rasmussen

Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932. Siden rejser hun selv midler til sine månedlange ekspeditioner, og doktordisputatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig.

Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kræft af sine vedholdende bestræbelser lykkede det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.

“Kvinden der samlede verden” er en historie om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundenhed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien.

“Kvinden der samlede verden” er udkommet på forlaget Gyldendals og koster 299,95 kroner.

Gyldendal har doneret 3 bøger til Faglige Seniorer.

De heldige vindere er Kirsten Platz, Næstved, Pia Weise Pedersen, København N og Victor Munch Nielsen, Thyholm.

Først publiceret: mandag 19. april 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:38

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.