James Price giver dig opskriften på seks stykker luksussmørrebrød.

Se videoerne: James Price skaber lækkert senior-smørrebrød

Den kendte TV-kok kreerer specielt til seniorer luksussmørrebrød med bl.a. hjemmelavet torskerognssalat, roastbeef med bearnaise-mayonnaise og sprøde løg samt ikke mindst en snapsemad.

Senest opdateret: tirsdag 25. maj 2021

Mangler du inspiration til at pifte smørrebrødet op i weekenden eller måske bare i hverdagen?

Så kan du blive inspireret af den kendte TV-kok, James Price, som har forslag til luksussmørrebrød som hjemmelavet torskerognssalat, en Club Sandwich-mad, en frikadellemad med hjemmelavet kartoffelsalat, et stykke med røget skinke og aspargessalat, et stykke med roastbeef med bearnaise-mayonnaise og sprøde løg samt snapsemaden.

Dyrlægens Natmad

Videoerne komme fra Gladsaxe Kommune, der har skabt et omfattende smørrebords-katalog, som kommunens mad-medarbejdere og seniorer kan hente viden og inspiration i.

Det Gladsaxe’ske smørrebrøds-eventyr begyndte for et par år siden, da en søn undrede sig over, at hans mor, der elsker Dyrlægens Natmad, aldrig fik lige netop det stykke smørrebrød, når hun fik mad fra kommunen, og det klagede han så over.

En af kommunens ernæringskonsulenter fandt ud af, at mange af kommunens medarbejdere var vokset op med en anden madkultur, og derfor ikke kendte til vores tradition med at “stable” maden oven på et stykke rugbrød = smørrebrød.

Opskriftsbog

Historien endte med, at kommunen skabte en opskriftbog på over 50 forskellige stykker smørrebrød på både groft og blødt brød, og med smørevejledning og tips til variation og indkøbslister, som kommunens mad-medarbejdere kan hente inspiration i.

Undervejs blev TV-kokken James Price spurgt, om han havde lyst til at være med i projektet, og det sagde han heldigvis ja til. Så i seks små videoer viser han, hvordan du kan skabe seks forskellige stykker luksussmørrebrød.

Velbekomme!

Video-opskrifter

Et stykke med hjemmelavet torskerognssalat

Club Sandwich-mad

Frikadellemad med hjemmelavet kartoffelsalat

Et stykke med røget skinke og aspargessalat

Et stykke med roastbeef med bearnaise-mayonnaise og sprøde løg

Snapsemaden

Først publiceret: fredag 23. april 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 25. maj 2021 kl. 09:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.