Det er en udgift for banken, at kunderne har penge i stående. Derfor skal der betales for at have en opsparing over 100.000 kroner.

Danske Bank vil kræve betaling for opsparinger over 100.000

Danske Bank har sænket grænsen for, hvornår man skal betale negative renter af sin opsparing i banken.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Negativ rente i banker

Her kan du se negativ rente i banker lige nu.

I de fleste banker er den negative rente lige nu -0,6 procent i rente på alt over grænsen, men flere banker er ved at ændre den negative rente til -0,7 procent.

Den højeste bundgrænsen for negativ rente i banken er normalt afhængig af, at du har din NemKonto i den pågældende bank. Har du ikke NemKonto i banken, skal du betale negativ rente af hele dit indestående. Derfor hjælper ikke at flytte pengene over i flere banker.

Arbejdernes Landsbank:  100.000 kroner (-0,6 procent) (Fra 15. oktober 0 procent)

Coop Bank: 100.000 kroner

Danske Bank:  100.000 kroner (-0,7% i rente)

Handelsbanken: 250.000 kroner

Jyske Bank: 100.000 kroner. ( -0,7% i rente)

Lån og spar: 100.000 kroner
Er du medlem af bestemte fagforeninger eller med i Forbrugsforeningen, kan du få 3% rente på din lønkonto på beløb op til 50.000 kroner.  (Gælder også pensionistmedlemmer)

Nordea:  100.000 kroner (-0,7 i rente)

Nykredit:  100.000 kroner.

Ringkjøbing Landbobank: 125.000 kroner.

Saxo Bank: 500.000 kroner (fra 1. juli 2022 afskaffer banken negative renter på indlån)

Spar Nord: 100.000 kroner.

Sparekassen Danmark: 100.000 kroner. (-0,75 i rente)

Sparekassen Kronjylland:  100.000 kroner.

Sparekassen Sjælland-Fyn 100.000 kroner.

Sydbank: 100.000 kroner.

*Der kan gælde særlige undtagelser, så spørg din egen bank om detaljerne.

Her er ikke negativ rent

Bank Norwegian,  Kompasbank,  Santander Bank, Lunar Bank: og Ikano Bank har ikke negativ rente, eller krav om at de skal være den primære bank.

Danske Bank sænker grænsen for, hvor mange penge man kan stående uden at skulle betale negative renter.

Fra 1. juli vil man skulle betale en negativ rente på 0,6 procent af beløb over 100.000 kroner. Tidligere var grænsen 250.000 kroner. Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Danske Bank følger dermed i hælene på de øvrige store banker i Danmark som Nordea, Jyske Bank og Sydbank, som alle har sat en lignende grænse.

Danske Banks begrundelse er, at renterne generelt set er negative, hvilket betyder, at det koster penge for banken at have kundernes opsparinger stående.

“Vi har igennem lang tid oplevet et meget usædvanligt renteniveau, og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig”, siger Mark Wraa-Hansen, direktør for Danske Banks privatkunder i Danmark, i pressemeddelelsen.

“Vi har samtidig set et markant stigende indlånsoverskud, som i det nuværende rentemiljø er en stor udgift for banken”.

“Som virksomhed er det selvsagt ikke holdbart i længden, og derfor sænker vi grænsen for, hvornår man skal betale negative renter af sit indestående”, siger han.

Hvad mener du?

Mener du det er OK at bankerne tager penge for, at du har dine penge stående på en bankkonto?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 26. april 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:35

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.