Frank er tilbage med en ny sæson af "Bonderøven", der i øvrigt skifter navn. Foto: Peter Wath/DR.

Endelig weekend: Det kan du glæde dig til at se i TV

Underholdning med vilde dyr, ny dansk krimi og gammel dansk og engelsk filmklassiker. Sikken en TV-uge, der venter os.

Senest opdateret: mandag 9. august 2021

Der er premiere på premiere på premiere i denne TV-uge.

En af dem er en ny sæson med Frank Erichsen fra Kastaniegaarden i den lille by Revn ved Grenaa på Djursland.

Programmet, der gennem 13 år har haft titlen “Bonderøven” skifter fra denne sæson navn til “Frank & Kastaniegaarden”, og det er ikke den eneste forandring i programmet.

Kastaniegaarden er stadig Frank Erichsens base. Men i den nye sæson tager Frank lidt mere væk fra gården – blandt andet på ture rundt i landet med familien eller besøg på steder han kan søge inspiration.

Go’ TV-kigning!

 

Poul Reichhardt i “Det gamle guld”.

Torsdag 29. april kl. 20.00 TV Charlie: “Det gamle guld” fra gamle dage

Engang i mellem skal man se tv, hvor pulsen kommer ned, og man glemmer hverdagens stress og ulykker. Med filmklassikeren “Det gamle guld” – med Poul Reichhardt, Tove Maës og Peter Malberg – er du i gode hænder.

 

Gensyn med “Gensyn med Brideshead”.

Torsdag 29.april kl.22.30 DR1: “Gensyn med Brideshead”

TV-serien “Gensyn med Brideshead” tog hele verden med storm i 1981, og i 2008 blev historien om den unge Charles Ryder på Oxford Universitet lavet som biograffilm. Den er absolut et gensyn værd.

 

Der er ingen ende på de vilde dyr i DR’s nye underholdningsprogram. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR.

Lørdag 1. maj kl.19.00 DR 1: Kendte dyster om dyr

Der er fart over feltet, når TV-værten Joakim Ingeren og hans to medværter byder velkommen til det nye underholdningsprogram “Hu hej vilde dyr”. Her skal kendte gæster fange fisk i en flod, gengive dyrelyde og såmænd gætte farven på blåhvalens afføring!

 

“Hvide Sande” er en spændende nye dansk krimiserie. Foto: Henrik Ohsten og Martin Dam Kristensen/ TV2.

Mandag 3. maj kl. 20.00: Ny dansk krimiserie fra Vestkysten

De to hovedroller i “Hvide Sande” spilles af Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen. De spiller to kriminalbetjente, der sendes til Hvide Sande på Vestkysten for at opklare mordet på en ung, tysk surfer.

 

Frank går i smedjen for at lave et nyt muranker. Foto: Peter Wath/DR.

Tirsdag 4. maj kl.20.oo DR1: Ny sæson med Bonderøven

I første afsnit har Frank kig på sin flotte nye galv på laden. Den fortjener et muranker, men han har kun et, så han skal i gang i smedjen. Et pæretræ, der ikke leverer pærer, må lade livet og i stedet skal Frank have plantet en sølvpil.

 

Et par ekstra stjernekig:

Frank går i smedjen for at lave et nyt muranker. Foto: Peter Wath/DR.

Fredag 30. april kl.00.00 TV3: Superfilm for natteravnene. “Captain Philips” med Tom Hanks i hovedrollen som kaptajnen på fragtskibet Mærsk Alabama, der bliver angrebet af somaliske pirater.

 

 

 

Frank går i smedjen for at lave et nyt muranker. Foto: Peter Wath/DR.

Fredag 30.april, Disney+: Har du abonnement på Disney+ – eller kender du nogen, der har det – kan du nu streame den helt nye “Nomadland”, der fik SEKS Oscars forleden – bl.a. for bedste film, bedste instruktør og bedste hovedrolleskuespiller.

 

 

Først publiceret: torsdag 29. april 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. august 2021 kl. 11:35

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.