Rasmus Botofte er vært på en ny musikalsk serie på DR2 om en række danskere, der har fået noget positivt ud af en mørk corona-tid.

Endelig weekend: Det kan du glæde dig til på TV

DR2 starter ny serie om positive mennesker i en negativ corona-tid, og så tåler "Badehotellet" altid et genkig.

Senest opdateret: lørdag 5. juni 2021

Ugens store positive TV-nyhed er DR2, der kommer med et helt nyt musikalsk koncept, “DR2 går mod lysere tider”, de kommende lørdage. Og positive historier er noget vi har brug denne sidste hårde tid, før vi alle er blevet vaccineret.

Det er komikeren og skuespilleren Rasmus Botoft, der besøger en række danskere, som alle har formået at skabe en positiv forandring i deres liv på trods af den hårde corona-nedlukning. Historierne om håb bliver foreviget gennem helt nye sange skrevet at Lau Højen, Katinka, Fallulah og Thomas Butterschøn.

Og så kan vi ellers glæde os over gensyn med Badehotellet, ny engelsk jordemoder-serie, der udspiller sig i de måske ikke altid så gode gamle dage samt de sidste spændende afsnit af “Forsvundne Arvinger” og “Forsvundet”.

Go’ TV-kigning!

“Jordemoderen” handler om den nyuddannede Jenny Lee.

 

 

Fredag 7. maj kl.17.05 DR1: “Jordemoderen” er en af de supergode og hyggelige serier, som englænderne bare er så dygtige til. Denne serie udspiller sig i Londons fattige East End i 50’erne, hvor den nyuddannede jordemoder Jenny Lee arbejder.

 

 

 

 

Badehotellet har vundet Billed-Bladets Årets TV-program hver år fra 2014 til 2020. Her er det Rosalinde Mynster og Bodil Jørgensen.

 

 

Lørdag 8.maj kl.20.00, TV2: Ved godt at “Badehotellet” er en genudsendelse, men den er så god, så den virkelig tåler et gengkig. Dette er afsnittet, hvor Grosserer Madsen sætter en vrangvillig Max til at udspionere Morten.

 

 

 

 

“DR2 går mod lysere tider” er en musikalsk fortælling om menneske under corona-epidemien.

 

 

 

Lørdag 8. maj kl. 21.00 DR2: “DR2 går mod lysere tider”. Rasmus Botoft besøger en række danskere i denne nye serie, som alle har formået at skabe positiv forandring i deres liv på trods af den hårde corona-nedlukning. En dejlig serie med positive historier, som vi virkelig kan have brug for nu.

 

 

“Familien Gyldenkål vinder valget” var den tredie og sidste af Gyldenkål-filmene, som blev indspillet i 1977.

 

 

Søndag 9. maj kl.20.55 TV2 Charlie: “Familien Gyldenkål vinder valget” er en komedie, som trækker på det lille smil, og så kan man ellers nyde en perlerække af de gode, gamle skuespillere, som vi savner i dag. Bl.a. Axel Strøbye, Karen Lykkehus, Rolf Wesenlund, Kirsten Walther, Karl Stegger og Arthur Jensen.

 

 

I Rigsarkivet leder Adam og Mette efter en forklaring på, hvorfor Ejner og hans søskende blev anbragt.
Fotograf: Kasper Borg Rabøl

 

 

 

Mandag 10. maj kl. 20 og kl.21.25, DR1: “Forsvundne Arvinger” og “Forsvundet” har været de sidste par ugers mest sete udsendelser, og nu slutte de begge. I Forsvundne Arvinger arbejdes der stadig på at samle “Prinsen af Egebo”s arvinger, og i Forsvundet er det den demente 73-årige Erling fra Albertslund, der forsvundet og som familien savner dybt. 

 

 

Sene stjerneskud

J.K. Simmons (th) vandt en Oscar i 2014 for rollen som musiklæreren i den forrygende “Whiplash”.

Lørdag 8.maj kl.23.50 TV2: “French Kiss” med Meg Ryan og Kevin Kliner forrygende i denne “Oldies but Goodies”-komedie, hvis du altså kan holde dig vågen.

Lørdag 8.maj kl.23.45 Kanal 5: “American Sniper” med Bradley Cooper i hovedrollen er instrueret af ingen ringere end Clint Eastwood, og er en fantastisk amerikansk – og meget patriotiske – actionfilm.

Lørdag 8.maj kl. 23.00 DR 2: “Whiplash”. Og skal jeg vælge mellem de tre midnatsfilm, så falder mit valg på Whiplash, der vandt tre oscars i 2015 . Virkelig god film med en uforglemmelig musikalsk slutscene, som er svær at ryste af sig.

Først publiceret: fredag 7. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret lørdag 5. juni 2021 kl. 18:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.