Brand på plejecenter har kostet 73-årig livet.

73-årig død efter brand på plejehjem

Det er endnu ikke fastslået, hvordan der opstod brand på mandens værelse på Plejecenter Tjørnehaven i Galten.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

En 73-årig mand, der lørdag blev kvæstet ved en brand på et plejehjem i Galten, er tirsdag afgået ved døden.

Det bekræfter direktør i Skanderborg Kommune, Lone Rasmussen, overfor Aarhus Stiftstidende.

Branden opstod lørdag formiddag på mandens værelse på Plejecenter Tjørnehaven. Alarmen gik klokken 11.48, og fire medarbejdere på plejehjemmet gik ind til den 73-årige for at hjælpe ham.

De fik alle lettere røgforgiftning, fortalte vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

“I forbindelse med branden er der selvfølgelig personer fra personalet, som går ind i rummet for at hjælpe manden. De har fået lettere røgforgiftning og er blevet kørt til omkringliggende hospitaler”, sagde han.

Den 73-årige blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet. Men hans liv stod altså ikke til at redde, og tirsdag afgik han ved døden.

Branden begrænsede sig til mandens værelse. Det var ikke nødvendigt at evakuere andre beboere på plejehjemmet.

Det er endnu uvist, hvordan branden opstod. Ifølge Aarhus Stiftstidende udelukker myndighederne ikke, at den kan skyldes rygning.

Først publiceret: tirsdag 11. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.