
Snart er alle over 50 år inviteret til vaccine
I løbet af de næste to uger begynder invitation af de 50-54-årige og de første årgange af de 16-19-årige og de 40-49 årige til vaccination.
Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021
Udrulningen af vaccinationsplanen er nået til gruppe 10c og 10d, oplyser Sundhedsstyrelsen.
Over 1.600.000 personer er nu vaccineret med første stik. Det svarer til, at hver fjerde dansker har påbegyndt et vaccinationsforløb.
”Det er meget tilfredsstillende, at vi nu er nået den milepæl, hvor vi kan gå i gang med de fire sidste og største målgrupper, hvilket også betyder, at alle over 50 år snart har påbegyndt et vaccinationsforløb,” siger direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.
Ny plan for hvornår du skal stikkes
AstraZeneca er taget ud af det danske vaccinationsprogram fra 14. april. Desuden er vaccinen fra Johnson & Johnson taget ud 3. maj.
Her kan du se, hvornår du kan forvente at blive vaccineret
Se hvornår du skal stikkes
75-79 år: 1. stik fra 29. marts og 2. stik senest 9. maj. Er færdigvaccinerede.
65-74 år: 1. stik fra 5. april og 2. stik senest 6. juni.
60-65 år (fødselsårgang 1957-1961): 1. stik fra 26. april og 2. stik senest 27. juni
55-59 år (fødselsårgang 1962-1966): 1. stik fra 10. maj og 2. stik senest 4. juli
50-54 år (fødselsårgang 1967-1971): 1. stik fra 10. maj og 2. stik senest 11. juli
16-19 år og 45-49 år: 1. stik fra 24. maj og sidste stik senest 1. august
20-24 år og 40-44 år: 1. stik fra 14. juni og sidste stik senest 15. august
25-29 år og 35-39 år: 1. stik fra 13. juni og sidste stik senest 12. september
30-34 år: 1. stik fra 4. juli og sidste stik senest 12. september
Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona
Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to
Først publiceret: onsdag 19. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:30