Endelig weekend: Det kan du glæde dig til at se i TV
Der er klassiske film og rigtig gode tv-serier at glæde sig til de kommende dage. En af dem er "Sommeren '92" om verdens bedste sommer, da vi blev europamestre i fodbold.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Der er film, man kan gense igen og igen. Film, som er blevet en del af ens DNA og som visualiserer ens generation, ens ungdom, ens opvækst.
I denne uge kommer to af de film, som har en særlig plads i mit hjerte, “Sommeren ’92” og “Et spørgsmål om ære”.
Personligt kan jeg set “Sommeren ’92” tæt på 10 gange; Nok allermest fordi jeg så igen og igen får mulighed for at fortælle om dengang jeg var en af de lykkelige, der stod på Rådhuspladsen og jublede sammen med 100.000 andre danskere, da John Faxe og Kim Vilfort ramte bolden “lige i røven”, og vi slog Tyskland 2-0.
En anden film er retssagsdramaet “Et spørgsmål om ære” med den unge, dygtige Tom Cruise mod den karismatiske, erfarne Jack Nicholson fra 1992. Fantastisk film, som tydeligt viser, hvorfor unge kvinder (- og mig!) i 90’erne sukkede over den lækre Top Gun-skuepiller, og hvorfor Jack Nicholsons replikker er blevet et “saying” i min familie.
God TV-kigning!
TV2 Fredag kl.20.00, “Lego Master finale”. Det er tid til finalen, og de tre bedste par står klar til at bygge deres ypperste, og så kæmper de foruden ære også om at blive udstillet som minifigurer i Legoland.
TV2 lørdag Charlie kl. 20.50, “Britain’s Got Talent”. I dette særprogram af BGT skal vi se BGT-vindere – og -deltagere fra hele verden, og vi får også et gensyn med Paul Potts og hans formidable stemme og ikke mindst de morsomme Boogie Storm Troopers.
TV2 Lørdag kl. 21.50, “Sommeren ’92“. Fantastisk dramatisk film om dengang vi vandt EM i fodbold i Sverige på afbud. Ulrich Thomasen, som nu er aktuel i Marco effekten, spiller blændende og giver stor oprejsning til landstræner Richard Møller Nielsen.
TV2 søndag kl. 21.05,“Så længe jeg lever”. Rasmus Bjerg fik stor ros og stor succes med sin rolle som John Mogensen i denne Ole Bornedals dramatisering af den kendte sangers liv. Vi følger bl.a. John Mogensen, hvor han bryder ud af det succesfulde kvartet Four Jacks, og hvordan angst og alkohol dominerer hans liv, mens han stiger mere og mere mod toppen.
TV2 mandag kl. 20.00, “Hvide Sande”. Hvide Sande bliver ved med at toppe seer-hitlisten hver uge, og det kan man godt forstå. Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansens spiller virkelig godt som undercoveragenter i den gode krimihistorie på den jyske vestkyst.
Sidste uges mest sete TV
- Hvide Sande - krimiserie, TV2, 699.000 seere
- Kongehuset på Færøerne, DR1, 493.000 seere
- Sommerdrømme - boligprogram, TV2, 485.000 seere
- Frank og Kastaniegaarden, DR1, 471.000 seere
- Søren Vesters Have, DR1, 470.000 seere
3 stjerneskud
“About a boy”, lørdag kl.20.00 på Kanal 4. Hugh Grant og en meget ung Nicolas Hoult, der senere er blevet en stor stjerne i USA, folder deres store komiske talenter ud i denne filmperle fra 2002.
“Et spørgsmål om ære” på TV3+, lørdag kl.21.00. Retssagsdrama fra 1992 med Jack Nicholson, Tom Cruise og Demi Moore i hovedrollerne, og hvor Jack Nicholson hvæsser den berømte replik “You can’t handle the truth” mod Tom Cruise.
“De urørlige” på TV3 puls, tirsdag kl.22.00. Fransk dramakomedie fra 2011, som fik norm succes over hele verden. Mangemillionæren Philippe, der sidder lam i en kørestol, får ved et tilfælde en ny hjælper, den sorte Driss, der får peppet Philippes triste liv gevaldigt op. Og så bygger filmen på en virkelig historie!
Først publiceret: fredag 4. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:49