Ældreråd: forskel fra kommune til kommune

Det kan være både meningsfuldt og givende at sidde i et ældreråd eller seniorråd, og det kan også være krævende.

Ældreråd: store forskelle fra kommune til kommune

Det er et spændende og stort arbejde at sidde i ældrerådet eller seniorrådet, siger dem, der har prøvet det. Og så er der store forskelle fra råd til råd i kommunerne.

Senest opdateret: torsdag 10. juni 2021

Hvordan er det egentlig at sidde i ældrerådet? Det har vi spurgt de medlemmer af Faglige Seniorer, som i dag sidder eller netop har siddet i ældreråd eller seniorråd, om.

Svarene viser, at de fleste oplever det som et spændende arbejde, der nytter noget. Svarene afspejler også, at der er store forskelle mellem kommunerne.

Lytter kommunen til ældrerådet? Svaret er både-og

”Kommunen er positiv og lydhør overfor ældrerådets virke”, siger Hermand Pedersen, Roskilde ældreråd.

”Ja. Ældrerådet i Frederikssund har et godt samarbejde med politikerne og forvaltning med jævnlige møder. Vi bliver inddraget i alle politikker, der har med ældre at gøre, og de tager godt imod gode forslag til indsatser på ældreområdet. Vi ser også, at der lyttes til vores høringssvar, som vi gør meget ud af”, siger Lissi Gyldendahl, ældrerådet i Frederikssund.

”Kommunalbestyrelsen lyttede efter vores meninger, og vi blev nævnt til møderne”, siger Per Nilsson, der har siddet i seniorrådet i Glostrup Kommune i en periode, men er trådt ud på grund af flytning til en anden kommune, hvor han overvejer at stille op.

”Man lytter, men følger ikke altid vores råd. Vi har dialogmøder med politikerne, og vi har løbende repræsentanter fra administrationen med til vores møder”, svarer Johnny Petersen, formand for ældrerådet i Holbæk.

”Tjah, måske. Det er svært at få øje på vores svar i afgørelserne. Så ja, måske lytter de, men gør måske som de plejer eller har tænkt på forhånd”, siger Dorit Dahl, Bornholms Ældreråd.

”Der udarbejdes en masse høringssvar og kommentarer, som bliver fremsendt, men det er svært at få øje på vores svar i afgørelserne. Så ja, måske lytter de, men gør måske som de plejer eller har tænkt på forhånd”, siger Dorit Dahl.

”Nej”. Så kort og kontant svarer Lisbet Nielsen på spørgsmålet om, hvorvidt kommunen lytter til ældrerådet i Ringsted. Og tilføjer: ”Jo, de lytter måske, men de følger ikke altid vores råd og ønsker”.

”Kommunen har lyttet til os vedrørende klippekortsordningen og ensomhed, og jeg er blevet udnævnt til at deltage i bygherreudvalget til det nye plejecenter i Sindal, Vendelbocentret. Byggeriet starter i november. Så det bliver et JA”, svarer Bjarne Christiansen, ældrerådet i Hjørring.

”Kommunen lytter, men på grund af økonomien bliver det aldrig rigtig til noget”, siger Conny Krogh, ældrerådet i Guldborgsund Kommune.

”Ja, de lytter, og grundet at vi altid ønsker et svar, holder vi gryden i kog, til problemerne er drøftet”, siger Leif Caroe, Holstebro ældreråd.

Sådan oplever de arbejdet i ældrerådet

”Efter et turbulent første år, hvor ’de gamle og nye medlemmer’ havde forskellig opfattelse af, hvordan et ældreråd skal arbejde med hvilke opgaver, forlod formand, næstformand og kasserer ældrerådet. Siden har vi haft et godt samarbejde også med politikere og forvaltning”, fortæller Lissi Gyldendahl, formand for Frederikssund Ældreråd.

”Arbejdet i ældrerådet giver indsigt og orientering om mange ting, som man ellers ikke får. På udvalgsmøder og ældrerådsmøder arbejdes der målrettet på høringssvar og udtalelser med videre. Men jeg savner mere direkte kontakt til kommunens politikere og ansatte – for debat om tingene”, siger Dorit Dahl, Bornholms Ældreråd.

”Det er meget op ad bakke. Rådet er delt i de gamle og de nye, det har taget tid at få en god debat og forståelse for hinanden, møderne varer to timer, her kunne Lisbet Nielsen, ældrerådet i Ringsted Kommune, ønske sig bedre tid.

”Jeg oplevede en god stemning og gode debatter. Vi havde en god lokal indflydelse på de ældres liv, både for dem der havde et aktivt ældreliv og for de ældre, der havde behov for hjælp”, siger Per Nilsson, der har siddet i Glostrup ældreråd.

”Jeg oplever arbejdet i ældrerådet som spændende men også tidskrævende. Vi arbejder i projektgrupper. Jeg er med i budgetgruppen, synlighedsgruppen og sundhedsgruppen”, fortæller Johnny Petersen, ældrerådet i Holbæk.

”Arbejdet i ældrerådet er spændende og har mange opgaver. Vi vil sammen med politikere og embedsmænd arbejde for de bedste forhold for de +60-årige. Jeg har desuden været inviteret ud og fortælle om rådets virke forskellige steder i Hjørring Kommune”, fortæller Bjarne Christiansen, ældrerådet i Hjørring.

”Jeg oplever arbejdet, som meget papirarbejde”, siger Conny Krogh om sine oplevelser i ældrerådet i Guldborgsund.

”Jeg har ved udgangen af året været medlem af ældrerådet i Holstebro i 8 år. Jeg har været næstformand, formand og menigt medlem. Det har været op ad bakke i hele perioden. Kommunen har ikke været medspiller. Tværtimod. Det kunne vi ikke bruge til noget, så vi besluttede os for, at der skulle skabes muligheder for de ældre”, siger Leif Caroe om sine oplevelser i ældrerådet i Holstebro Kommune.

”Man skal ville noget med ældrepolitik, ellers kører toget ofte med de tidligere garvede og måske tidlige partipolitiker i spidsen.
Jeg blev opfordret for 4 år siden af mit bagland i klubberne i Faglige Seniorer sektion 2, Midtsjælland, til at stille op og bringe stof op og fungere som talerør fra det bagland, der ved hvad der virker og ikke virker. Min base, den tværfaglige kommunegruppe Roskilde/Lejre, har haft stor betydning for mit arbejde i ældrerådet”, siger Hermand Pedersen, ældrerådet i Roskilde.

Godt og skidt for seniorer i kommunerne

Hvor gør den enkelte kommune noget godt for seniorerne? Og hvad gør den ikke godt?

Vi har bedt de medlemmer af Faglige Seniorer, der i dag sidder eller netop har siddet i ældreråd eller seniorråd, om at komme med deres bud. De forskellige svar viser også, at ældres vilkår er ret forskellige fra kommune til kommune.

Hvad gør kommunen godt for seniorerne?

  • Fokus på hele plejesektoren, plejecentre, klippekortsordningen og gode plejehjem
  • Gode fritidsmuligheder for seniorer
  • Fokus på ensomhed blandt ældre – og bekæmpelse af den
  • Stor fokus på demens

Hvad gør kommunen ikke godt for seniorerne?

  • Ikke god nok bemanding på plejehjemmene aften og nat; for få pædagoger ansat
  • For stram tidsplan i hjemmeplejen
  • For få pædagoger ansat på plejecentrene
  • For få ældrecentre
  • Ikke god nok demensindsats
  • Ikke god nok indsats ved overgang fra sygehus til kommune
  • Ingen lægevagt
  • For få akutpladser
  • De svageste ældre prioriteres ikke højt nok
  • For få ældreboliger
  • Besparelser, som forringer kvaliteten i ældres liv
  • Besparelser på personlig pleje og rengøring

Medlemmernes mærkesager

Overvejer du at stille op til valget til ældrerådet eller seniorrådet i din kommune? Du kan måske starte med at spørge dig selv, hvad du gerne vil arbejde for. Her er nogle af de nuværende medlemmers mærkesager:

  • Ældreplejen: bedre og flere ressourcer
  • Klippekortsordningen
  • Flere og bedre boliger til ældre
  • Sundhedsområdet, herunder kvalitetsstandarder, sundhedsaftaler, forebyggelse og genoptræningsmuligheder
  • Fokus på modtagelsen af ældre, der hjemsendes fra hospitalet
  • Bedre demensindsats
  • Bevaring af lægevagt
  • Mad: tilsyn med mad, der leveres til hjemmeboende ældre og mad, der tilberedes på plejehjemmene
  • Transportmuligheder; busbetjening
  • Bedre hjemmehjælp; rengøringsniveauet i hjemmeplejen
  • Bekæmpe ensomhed
  • Hjælp til pårørende
  • Kulturelle tilbud til ældre
  • Ensomhed

Faglige Seniorer mener:

Det er væsentligt for demokratiet, at rigtig mange stiller op til valgene. Det er også væsentligt, at rigtig mange stemmer.

Faglige Seniorer arbejder for at få ældrerådsvalgene lagt på den samme dato i alle kommuner, og helst i forbindelse med kommunalrådsvalgene hver fjerde år. Det vil gavne både omtalen og stemmeprocenten.

Vi ønsker fremmødevalg, altså et valg hvor man møder op og lægger sin afgivne stemme i urnen. Det viser sig, at det gavner stemmeprocenten, og det giver mere debat om de ældres forhold i lokalområdet. I 2021 er flere kommuner skiftet til fremmødevalg i forhold til seneste valg.

Derudover arbejder Faglige Seniorer for, at ældrerådene bliver meget mere udfarende og synlige.

Ældrerådsvalgene er vigtige, men det er det der foregår imellem valgene, der er vigtigst!

Valg 2021

De fleste kommuner har valg til ældreråd eller seniorråd i efteråret 2021. I de fleste tilfælde holdes valget samtidig med kommunalvalget den 16. november. I en række kommuner, hvor der fx ikke er fremmødevalg med digitalt valg eller ved brevstemmer, foregår valget tidligere.

I enkelte kommuner var der valg i 2020, i andre i 2022.

Bortset fra navnet, er der ingen forskel på et ældreråd og et seniorråd. I de fleste kommuner hedder det ældreråd, men i nogle kommuner har man valgt, at rådet skal hedde seniorråd.

Først publiceret: lørdag 5. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret torsdag 10. juni 2021 kl. 07:28