
Færdigvaccineret? Nul selvisolation ved kontakt med smittet
Er du vaccineret, behøver du ikke at gå i selvisolation efter kontakte med syge med COVID-19. Se hvad du skal gøre.
Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021
Er du i kontakt med en smittet, skal du testes 2 gange. Du skal testes på 4.- og 6.- dagen efter, du sidst var i nær kontakt med den smittede person.
’’Sandsynligheden for, at vaccinerede og tidligere smittede bliver smittet med COVID-19 er lille. Derfor er der heller ingen grund til, at de går i selvisolation, hvis de har været i nær kontakt med en smittet. De bør dog stadig lade sig teste som nære kontakter som udgangspunkt på dag 4 og dag 6 efter sidste nære kontakt til den smittede person,’’ siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.
Selvisolation og test er fortsat nødvendigt, hvis du får symptomer på COVID-19. Også selvom du er færdigvaccineret eller tidligere har været smittet.
Sådan gør du, hvis du er nær kontakt og færdigvaccineret (14 dage efter sidste anbefalet stik):
- Du behøver ikke gå i selvisolation.
- Bliv testet på 4.- og 6.- dagen efter, du sidst var i nær kontakt med den smittede person.
- Husk dog: hvis du får symptomer på COVID-19, skal du stadig gå selvisolation.
Er du i tvivl?
Ring til Coronaopsporingsenheden under Styrelsen for Patientsikkerhed på tlf. 32 32 05 11 for råd og vejledning.
Først publiceret: torsdag 17. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:38