
Endelig weekend: Det kan du glæde dig til at se på TV
Senest opdateret: fredag 25. juni 2021
Fodbold, fodbold, fodbold… Behøver jeg skrive mere? Fire af de fem mest sete udsendelser i sidste uge var EM kampe!
Næsten 1,6 million så med, da Danmark spillede mod Finland, og lidt flere faktisk, da kampen og hele dramaet med Christian Eriksens hjertestop, blev diskuteret efter kampen.
MEN … hvis der skulle være nogen derude, som har lyst til at se noget andet end “bold” på fjernsynet, så sender DR og TV2 heldigvis også gode film, gode genudsendelser og gode quizzer.
God TV-kigning!
Swinger Fredag 18.juni kl.22.15, TV2
Den danske komedie har Martin Buch og Mille Dinesen i hovedrollen som Adam og Iris, hvis midaldrende-sexliv er gået lidt i stå. De beslutter sig for at besøge en swingerklub for at sætte lidt fut i samlivet. Men så kommer følelserne i sving.

Danmark Sønner Lørdag 19.juni kl.20.00, DR2
Rasmus Bjerg har en anderledes rolle end vi normalt ser ham i. Nemlig som den stærkt nationalistiske politiker Martin Nordahl i dramaet “Danmarks Sønner”, der er en dansk politisk thriller af Ulaa Salim, og som handler om konsekvenserne et år efter et bombeangreb i Danmark.

Badehotellet Lørdag 21.juni kl.20.00, TV2
Det er en genudsendelse, men der er stadig masser af seere til Badehotellet, som scorer højt i underholdnings- og hyggeværdi.

Hvide Sande Mandag 21. juni kl.20.00, TV2
Vi er nået til den spændende finale på ugens seer-hit gennem mange uger nu. Finder Thomas og Helene morderen, finder de kærligheden sammen og får vi en ny sæson af den supergode serie?
1 døgn, 2 hold, 3 dyr Tirsdag 22.juni kl. 20.00, TV2
Det var kun planlagt som én sæson, men nu tager vi heldigvis hul på 5.sæson med Sebastian Klein, Bjørli Lehrmann, Vicky Knudsen og Morten D.D. Hansen, hvis hjerter alle banker for dyrene og naturen.

3 stjerneskud
Gravity Lørdag 19.juni kl.21.10, 6’eren
Sandra Bullock har en altdominerende hovedrolle i den superspændende science fiction film, Gravity, der var en kæmpe biografsucces forrige år.

Lady Bird Lørdag 19.juni kl.22.20 , Kanal 4
Saoirse Ronan var meget fortjent indstillet til en Oscar for denne rolle. Et stærkt kvalitets-drama om den 17-årige, der kalder sig lady Bird og som drømmer om et mere spændende liv end det hun har i den fattige del af Sacramento.
Edge of Tomorrow Lørdag 19.juni kl. 01.30, 6’eren
Nu er det næsten blevet en tradition, at jeg anbefaler en Tom Cruise film hver uge. Men denne er jeg virkelig nødt til at give ham et stjerneskud. Det her er Tom Cruises bedste og sjoveste film efter han blev en voksen mand.
Ugens mest sete tv-program
- "Efter Kampen", Danmark-Finland, lørdag, DR1, 1.606.000 seere
- Danmark-Finland direkte, lørdag, DR1, 1.529.000 seere
- Tyrkiet-Italien direkte, fredag, DR1, 741.000 seere
- Hvide Sand, krimi, mandag, TV2, 599.000 seere
- Holland-Ukraine direkte, søndag, DR1, 590.00 seere
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Først publiceret: fredag 18. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. juni 2021 kl. 12:31