senior bliver vaccineret

De ældste danskere over 50 år er snart færddigvaccinerede.

Knap syv ud af ti over 50 år er færdigvaccineret

Det skrider frem med at vaccinere mod coronavirus i Danmark. Læs her, hvor langt vi er med indsatsen.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

68,9 procent af dem, der er 50 år eller ældre, er færdigvaccineret mod coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut mandag.

I gruppen har langt størstedelen fået første stik med en vaccine, men 6,7 procent har ikke påbegyndt vaccination.

I Danmark har 3.250.721 personer nu påbegyndt vaccinationsprocessen. Af dem er 1.850.216 færdigvaccinerede. Dermed er 31,3 procent af danskerne nu færdigvaccineret.

Sundhedsstyrelsen prioriterer vaccinationsindsatsen efter aldersgrupper og sårbarhed.

Her kan du læse, hvordan det skrider frem med de forskellige vaccinationsgrupper:

Borgere over 85 år og andre

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andre borgere over 85 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

I denne gruppe har 1.564.322 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 96 procent af målgruppen. 1.512.013 – svarende til 92,7 procent af målgruppen – er færdigvaccinerede.

Borgere i alderen 60-64 år

Påbegyndt: 259.410 personer (91,7 procent).

Færdigvaccinerede: 176.354 (62,3)

Borgere i alderen 55-59 år

Påbegyndt: 310.523 (89,3).

Færdigvaccinerede: 88.106 (25,3).

Borgere i alderen 50-54 år

Påbegyndt: 292.575 (86,2).

Færdigvaccinerede: 14.125 (4,2).

Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år

Påbegyndt: 417.461 (68,6).

Færdigvaccinerede: 5626 (0,9)

Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år

Påbegyndt: 318.176 (49,0).

Færdigvaccinerede: 12.434 (1,9).

Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år

Påbegyndt: 69.102 (10,3).

Færdigvaccinerede: 26.292 (3,9).

Borgere i alderen 30-34 år

Antallet af vaccinerede i denne gruppe fremgår ikke af Statens Serum Instituts (SSI’s) hjemmeside. Seruminstituttet kunne 22. juni oplyse, at 4,7 procent af målgruppen havde påbegyndt vaccination, mens 4,1 procent af gruppen var færdigvaccineret.

I øjeblikket bliver vacciner kun tilbudt personer, der er fyldt 16 år. SSI opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi det ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Fra efteråret får også børn ned til 12 år mulighed for at blive vaccineret mod coronavirus.

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. Dem, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Har du fået dit 2. stik?

Er du færdigvaccineret eller venter du stadig? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 28. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:21

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.