forside bog sommerhusmad

Mette Mølbak har skrevet en kærlighedserklæring til den danske sommer.

Skøn mad i ferien: Vind bogen “Sommerhusmad”

Bogen "Sommerhusmad" er til alle, der elsker ferier i sommerlandet, og som gerne vil spise nem og lækker mad morgen, middag og aften. Du kan vinde bogen.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Sommerhuslivet er populært som aldrig før, og sommerlandet bugner med gode råvarer, der kan omsættes til nem, lækker og enkel mad, som skaber søde sommerminder.

Det har madredaktør – og madentusiast Mette Mølbak – nu omsat til en aktuel bog med titlen “Sommerhusmad”.

Bogen er en kærlighedserklæring til den danske sommer, de lokale råvarer og især den friske fisk, der findes i hele landet.

Mette Mølbak, der selv er sommerhusejer, tager læseren på en tur igennem sine egne klassiske favoritter med alt fra vesterhavsrød­spætte med ribskompot til vaniljeprikket jordbærtrifli. Selvom hun elsker at lave mad, er hendes mission at opskrifterne skal være lettilgængelige og overskuelige, så de passer ind i ferien.

Sommerhusmad er til alle, der elsker ferier i sommerlandet, og som gerne vil spise nem og lækker mad morgen, middag og aften.

Om forfatteren

Madredaktøren Mette Mølbak

Mette Mølbak er chefredaktør på madmagasinet Politiken MAD.

Hun er desuden forfatter til best­sellerkogebogen KÅL samt flere bøger om nem og grøn mad. Hun har i flere år arbejdet som madredaktør på Politiken og ALT for damerne og har beskæftiget sig med mad i mere end 10 år.

Vind bogen

“Sommerhusmad” udkom 29.juni på forlaget Muusmann og koster 200 kroner.

Forlaget Muusmann og Faglige Seniorer udlodder tre eksemplarer af “Sommerhusmad”.

Vinderne er Mai-Britt Jørgensen, Rønne, Lone Bach, København N og Hanne Katholm, Kolind.

 

Først publiceret: tirsdag 29. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.