Pas på den lille skovflåt, som kan bide dig, når du færdes i naturen.

Vaccination beskytter dig mod flåtbid

Skal du til Bornholm eller ud i naturen, kan du blive bidt af en skovflåt. Med en TBE-vaccine kan du beskytte dig mod hjernehindebetændelse. Se hvordan du få rabat på vaccination.

Senest opdateret: fredag 9. juli 2021

Nu er det endelig blevet sommer, men det betyder også, at det er sæson for flåter.

Når vejret er godt, er det dejligt at gå en tur i naturen og måske tage hunden med. Hvis det også gælder for dig, har du desværre en øget risiko for flåtbid og flåtoverførte sygdomme som TBE-virus.

De seneste år er der sket en stigning i antallet af smittede med TBE-virus i Danmark. TBE-virus er en alvorlig hjernebetændelse, der overføres af skovflåter. Men risikoen for smitte kan forebygges ved vaccination.

Om TBE-Virus

TBE-virus er en flåtoverført sygdom, der har spredt sig geografisk i Danmark og i resten af Europa de seneste år.

TBE virus findes hos rådyr, mus og husdyr som katte, og kan overføres til skovflåter, når flåten bider og suger dyrenes blod. Dernæst kan flåten ved et nyt bid overføre virus til mennesker

Læs mere om TBE her

Her kan du blive bidt af flåter

TBE-virus er i flere tilfælde konstateret på Bornholm og senest også i Nordsjælland. Både Bornholm og Nordsjælland er derfor kategoriseret som et risikoområde for TBE-virus.

Ingen er immune overfor TBE-virus, og derfor anbefaler Statens Serums Institut vaccination imod TBE-virus, hvis du jævnligt færdes i områder med særlig stor risiko for smitte.

Du kan være udsat mange steder, men risikoen for flåtbid er størst, hvis du færdes i skovområder og krat udenfor markerede stisystemer.

Hvem er i særlig risiko for at blive smittet med TBE-virus?

Du er i særlig risiko for at blive smittet, hvis du opholder i naturen med camping, vandreture, jagt, cykling, kano- og kajakture, hvor du bevæger dig udenfor stier og færdes i skov eller krat

Skovflåter er mest aktive i perioden fra april til november, og det er derfor også i den periode, at der er størst risiko for at blive smittet med TBE-virus, når du opholder dig i naturen.

Om TBE-vaccine

Vaccinen beskytter i 3 år.

Du skal have i alt tre doser med 1 til 3 måneders mellemrum mellem første og anden dosis, hvilket giver dig beskyttelse mod TBE i 1 år.  Tredje dosis er en booster, som gives mellem 5 og 12 måneder efter anden vaccination.

TBE-vaccinen beskytter ikke mod borreliose eller andre flåtoverførte sygdomme og forhindrer ikke, at flåten bider dig. Der findes desværre ingen vaccine mod borreliose.

Få vaccinen med rabat

Du kan forebygge sygdom ved vaccination.

Hos Danske Lægers Vaccinationsservice kan du få vaccinen på en af de mange klinikker i hele landet. Oplyser du, at du er medlem af Faglige Seniorer, får du 10% rabat på din vaccine.

Se hvilken vaccinationsklinik tættest på dig her

 

 

Først publiceret: søndag 11. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 9. juli 2021 kl. 10:52

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.