"Biodiversitet" er en inspirationsbog til hvordan du skaber en rigere natur.

Vind naturbogen: Biodiversitet

Bogen "Biodiversiet" er en inspirationsbog til den voksende gruppe af danskere, der vil gøre noget for biodiversiteten. Den giver dig 20 området i dit nærmiljø, hvor du kan gøre en indsats.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

“Biodiversiet” er en inspirationsbog til den voksende gruppe af danskere, der vil gøre noget for biodiversiteten

Naturen er i krise og har brug for hjælp, skriver forfatterne Mona Klippenberg og Michael Stoltze i bogens forord.

“En stor del af arterne i den danske natur mangler levesteder og er i fare for at forsvinde, fordi vi som mennesker optager mere og mere plads og udnytter landet stadig mere intensivt”.

”Vi har haft en enorm vækst i forbrug og levestandard, og bagsiden ved fremgangen er altså, at naturen har det rigtigt dårligt.”

20 indsatsområder

I Biodiversitet – sådan skaber vi en rigere natur beskriver Mona Klippenberg og biolog Michael Stoltze baggrunden for krisen og giver en række konkrete forslag til, hvordan vi i fællesskab kan vende situationen og genskabe noget af den mangfoldighed af liv, der engang fandtes.

De to forfattere, som tidligere har skrevet bogen “Sommerfuglehave” sammen, peger på 20 forskellige indsatsområder, sådan at enhver vil kunne finde noget at gøre for at øge biodiversiteten i deres nærområder; fra simple gøremål i egen have til at genoprette større sammenhængende arealer med vild natur.

Man vil blandt andet kunne læse om, hvorfor gødning skader naturmangfoldigheden, hvorfor det ikke nødvendigvis er en god idé at plante skov, hvis man vil styrke biodiversiteten, og hvorfor man bør vælge landbrugsjord til byggerier.

”Denne bog beskriver et væld af muligheder for at skabe mere biodiversitet, og der skulle være noget for enhver at kaste sig over. Hvis vi alle gør lidt, hvor vi bor, kan vi opnå rigtigt meget.”

Bogen omtaler en række konkrete eksempler på biodiversitetsprojekter, som læseren kan hente viden og gode ideer fra. Der er derudover en oversigt over 50 hjemmehørende planter, der er specielt gode for sommerfugle, bier og andre truede dyrearter. De knap 300 farvefotos giver et indblik i danske naturperler og spændende arter.

Vind bogen

“Biodiversitet” udkommer 10.august, og koster 300 kroner.

I samarbejde med forlaget Lindhardt og Ringhof udlodder Faglige Seniorer tre eksemplarer af bogen.

Vindere Lisbeth Kaalby, Hesselager, John Birk Petersen, Fanø og Ulla Foskjær, Kastrup.

Først publiceret: tirsdag 3. august 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 09:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.