Sundhedsstyrelsen overvejer vaccination af ældre med 3. stik.

3. stik til ældre: Er det på vej?

Mens WHO advarer om en kvart million flere døde med Covid-19 i Europa inden jul, overvejer Sundhedsstyrelsen nu 3. vaccination af ældre.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Den 3. vaccination af ældre er måske på vej inden længe.

Det er Sundhedsstyrelsen, der er i gang med at vurdere, om der er større grupper i befolkningen, der skal tilbydes et 3. stik.

Det vil formentlig i første omgang være nogle af de ældre aldersgrupper, som også blev vaccineret først.

Antallet af døde steget 10 procent

Meldingen kommer samtidig med, at WHO nu tegner et dystert og mørkt billede af udviklingen de næste måneder i Europa.

Verdenssundhedsorganisationen forudser 236 000 dødsfald i Europa inden den 1. december.

Allerede nu stiger antallet af døde med covid-19 i regionen med 10 procent bare den seneste uge.

Derfor stiger smittetal

3 faktorer tegner sig for stigningen, ifølge WHO.

  • Den mere smitsomme Delta -variant rapporteres nu i 50 lande i regionen.
  • Lempelse af folkesundhedsforanstaltningerne.
  • Sommerens mange turistrejser driver nu en betydelig vækst i antallet af smittede i de fleste lande.

Det er især i de fattigste lande og lande med få vaccinerede, der sker. Det er lande på Balkan, Kaukasus og de centralasiatiske republikker, oplyser WHO.

Siden pandemiens start er 64 millioner blevet bekræftet smittet med Covid-19 og over 1.3 er millioner døde med sygdommen i Europa.

De får det 3. stik

Mandag besluttede Sundhedsstyrelsen, at udvalgte personer med et svært nedsat immunforsvar vil blive tilbudt vaccination med et 3. stik COVID-19 vaccine.

Det drejer sig først og fremmest om personer med visse typer ondartede blod- og knoglemarvsygdomme, personer, der er organtransplanterede, personer i dialyse og personer, der har fået behandling med særligt immunsupprimerende lægemidler eller har været i aktiv kemoterapi i løbet af 2021.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Er det en god ide at vaccinere ældre – der blev vaccineret først – med et 3. stik. Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: tirsdag 31. august 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:35

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.