Vind den flotte bog om Danmarks tidligste historie.

Vind bogen: Urtid – Historien om Danmark fra stenalder til vikingetid

Ny spændende bog til dig, der er vild med at læse om historie. Læs om, hvordan grave, skatte og ofringer i moser efterlod spor fra dem, som var her før os.

Senest opdateret: fredag 15. oktober 2021

I Urtid leverer Jeanette Varberg et overblik over Danmarks historie fra stenalderen til vikingetiden. Bogen er også en fortælling om menneskets udvikling og samspil med den natur, vi lever i, og som til alle tider har  formet vores måde at være i verden på. Og så har Jeanette Varberg i bogen et vågent øje for kvindernes rolle som andet og mere end dem, der føder børn i skyggen af mændene.

Grave, skatte og ofringer i moser er alt sammen efterladte spor fra dem, som var her før os. De er små brikker i et stort puslespil, som i sidste ende giver os et billede af den ældste historie for den lille plet på jorden, som vi i dag kalder Danmark.

Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden.

Bogen er flot illustreret.

Om forfatteren

Jeanette Varberg er arkæolog, forfatter og inspektør ved Nationalmuseet. Hun har blandt andet skrevet Viking – Ran, ild og sværd (2019) og Den fjerde rytter – 10.000 års epidemihistorie (2020).

Hun er blevet hædret med bl.a. Rosenkjærprisen, Blixenprisen og Weekendavisens Litteraturpris.

Vind bogen

Urtid udkommer den 6. oktober 2021 på GAD Forlag. Vejledende pris 299,95 kroner.

Vi trækker lod om 3 bøger den 15. oktober.

Vindere er Inge Banke, Grenå, Helle Winther, Vodskov og Henrik Stilborg, Dianalund.

 

Først publiceret: mandag 27. september 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 15. oktober 2021 kl. 13:44