Senest 6. marts lukker samtlige hurtigtestcentre landet over. PCR-teststederne holder fortsat åbent

Corona: Slut med hurtigtest fra marts

Regeringen har besluttet at udfase hurtigtest i det landsdækkende net af teststeder.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Snart er det slut med tilbuddet om en vatpind i næsen for at tjekke, om du har corona eller ej.

Senest 6. marts lukker samtlige hurtigtestcentre landet over. PCR-teststederne holder fortsat åbent.

Lyntest

Lyntest eller hurtigtest kaldes også antigen-test og tages ved næsepodning og giver hurtigt svar.

Testen er til personer, der ikke har symptomer eller er nær kontakt til en smittet.

Testen viser, om du har coronavirus i kroppen her og nu. Du får typisk svar efter 15 minutter.

Antigen-testen, der bruges til hurtigtest, er en anden type test end PCR-testen, som foretages ved podning i halsen. Der er forskel på nøjagtigheden. PCR-testen har en højere nøjagtighed.

Det meddeleler Styrelsen for Forsyningssikkerhed, der har opsagt aftalerne med de private udbydere af hurtigtest.

Årsagen er, at corona ikke længere betegnes som en samfundskritisk sygdom, og at stort set alle restriktioner er bortfaldet. Samtidig tester flere sig selv med selvtest.

Kapacitet falder fra 200.000 til nul

Fra mandag 7. februar er kapaciteten for hurtigtest på 200.000 test om dagen, mens den daglige kapacitet på PCR er på 200.000.

I den seneste uge er der i det landsdækkende net af teststeder i gennemsnit foretaget ca. 248.000 coronatest om dagen, heraf er ca. 112.000 hurtigtest.

Selvtest tilbydes i dag blandt andet i ældreplejen, på sociale tilbud og i sundhedsvæsenet samt på grundskoler, dagtilbud og på ungdoms- og voksenuddannelserne. Desuden er det muligt at købe selvtest i detailhandlen og på apoteker.

I lufthavnene lukkede de offentligt betalte hurtigteststeder fra 1. februar. Ved testbehov ved udenlandsrejser vil rejsende som udgangspunkt kunne benytte PCR-teststeder. Der findes i dag 160 steder med PCR-test over hele landet.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Er det efter din mening i orden, at landets hurtigtest-centre (test med vatpind i næsen) lukker senest 6. marts? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 4. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 11:08

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.