2.500 kroner skattefrit til folkepensionister med ret til ældrecheck vil blive udbetalt i 2022 og 2023.

Ekstra ældrecheck: 2 gange 2.500 kroner skattefrit engangsbeløb til folkepensionister

Folkepensionister, som får ældrecheck, vil få 2.500 kroner i 2022 og 2023. Se mere om den skattefri ældrecheck her.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Som en del af en politisk aftale om kompensation for stigende energipriser er det aftalt, at folkepensionister, som får ældrecheck, skal have et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kroner i 2022 og 2023.

Cirka 290.000 folkepensionister får glæde af aftalen.

Hvem kan få 5.000 kroner skattefrit?

For at få de skattefri engangsbeløb, skal du være folkepensionist og opfylde betingelserne for at modtage ældrecheck i 2022.

Skal jeg søge om ekstra ældrecheck?

Du skal ikke søge om at de 2 gange skattefri engangsbeløb på 2.500 kroner. Det kommer automatisk ind på din NemKonto, hvis du er berettiget til ældrecheck i 2022.

Hvornår kommer de 2 gange 2.500 kroner?

Det er endnu ikke meldt ud, hvornår pengene kommer.

Når der er nyt om det skattefri engangsbeløb, skriver vi om det i Faglige Seniorers gratis nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig her.

Vil beløbet blive modregnet i andre ydelser?

De skattefri engangsbeløb vil IKKE blive modregnet i andre offentlige ydelser.

Om aftalen: Kompensation for stigende energipriser

Aftale er indgået mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale, Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Kompensation af borgere for stigende energipriser.
Aftalen er indgået 24. juni 2022.

Se aftalen her

Først publiceret: mandag 27. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.