Jane Heitmann er tidligere folketingsmedlem for Venstre og nu formand for Krifa, der har indgået en aftale med Diabetesforeningen.

Efter shitstorm: Diabetesforening opsiger aftale med Krifa

Voldsom kritik får nu Diabetesforeningen til efter få dage at opsige aftale om, at medlemmer kan få et års gratis medlemskab af Krifa.

Senest opdateret: mandag 12. august 2024

Diabetesforeningen opsiger en aftale med den gule organisation Krifa.

Det sker efter at patientforeningen er løbet ind i en sand shitstorm fra utilfredse medlemmer og andre, der kritiserede aftalen, der tilbød medlemmerne mulighed for at tegne et års gratis medlemskab af Krifa. 

“Vi har opsagt vores samarbejde med Krifa. Vi har tænkt samarbejdet som et økonomisk fordelagtigt medlemstilbud og som en vej til at opspore flere med type 2-diabetes. Men siden det blev lanceret torsdag, har det gjort stort indtryk på os, at det vækker store følelser og bliver set som en arbejdsmarkedspolitisk stillingtagen. Og det var hverken vores ønske eller ærinde. Tværtimod: vores væsentligste opgave som patientforening er at samle alle ståsteder om diabeteskampen,” siger marketingchef Sebastian Erbo Hoffmann, der har ansvaret for Diabetesforeningens kommercielle samarbejder – herunder med Krifa.

“Vi beklager den usikkerhed, samarbejdet har givet om vores ståsted. For ingen skal være i tvivl om, at vi fortsætter med det vigtigste: at forene medlemmer og omverden om kampen for et bedre liv med diabetes,” siger han.

Faglige Seniorer advarede

Krifa har kun få overenskomster og opfattes af de etablerede fagforeninger som en gul organsiation, der skaber splittelse på arbejdsmarkeder og blandt lønmodtagere.

Landsformand for Faglige Seniorer, Mette Kindberg, har også advaret medlemmerne mod at tage imod tilbuddet om at flytte til Krifa.

“Tager man imod tilbuddet om at skifte sin fagforening ud med et medlemskab i Krifa skal man vide, at man automatisk også melder sig ud af Faglige Seniorer. Og dermed ikke kan deltage i vores mange aktiviteter,” lød det fra Mette Kindberg.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til, at Diabetesforeningen nu opsiger aftalen med Krifa? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: mandag 27. november 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.