Betaler du for meget eller for lidt på din livrente?

De fleste folkepensionister er helt eller delvis berettiget til at få pensionstillæg. Men mange kunne få mere med bedre planlægning. Se her, hvordan du kan få mere tillæg.

Kourosh Rasmussen er direktør i Penly, der rådgiver seniorer om, hvordan de får mest muligt ud af pensionen.

“Vi ser dagligt eksempler på vores kunder, der indbetaler for meget eller for lidt på deres livrente. Betaler de for meget, kan de gå glip af tusinder kroner årligt i unødvendige modregninger i deres folkepensionstillæg” fortæller Kourosh Rasmussen fra Penly.

Ægtefæller skal være særligt opmærksomme

Et typisk eksempel Penly ser er, at den ene ægtefælle stort set kun har opsparing i livrente og den anden kun i aldersopsparing og ratepension, samt frie midler.

Hvis personen med fleste penge i livrente dør først, forsvinder en væsentlig del af parrets fælles pensionsopsparing. Derfor er det vigtigt, at der er en balance mellem, hvordan par sparer deres penge op, og at de tænker hinanden ind, i forhold til hvordan den anden er stillet, hvis den ene dør tidligt.

Livrente påvirker folkepensionstillægget

Udbetalinger fra livrenten påvirker folkepensionstillægget.

Hvis man ligger i det interval, hvor man bliver modregnet delvis i folkepensionstillægget, anbefaler Penly, at man får regnet efter, hvad en ekstra krone sparet op i livrente (eller ratepension) betyder i forhold mere modregning i folkepensionstillægget.

I nogle tilfælde kan det ligefrem betale sig at betale topskat i nogle år, og spare mere op i f.eks. aldersopsparing og aktiesparekonto frem for i ratepension og livrente.

Flere muligheder med ratepension

Når man har valget mellem indbetalinger på ratepension og livrente, skal man huske, at der er flere muligheder for udbetaling af ratepension, og det kan have afgørende betydning for, hvor meget man bliver modregnet i sit folkepensionstillæg.

Som en tommelfingerregel er det en god idé at have sparet livrente nok, så når man har brugt alt andet, kan man leve af livrenteudbetalingerne, folkepension og ATP.

Det er derfor, at Penly anbefaler, at man tænker i to forbrugsbegreber:

1- Basisforbrug – f.eks. 18.000 kr./md. (efter skat)

2- Ønsket forbrug – f.eks. 25.000 kr./md. (efter skat)

Har man ikke sparet nok op i sin livrente til at dække sit basisforbrug, kan man overveje at udskyde sin

ATP i op mod 10 år. Det giver cirka en fordobling af ATP-udbetalingen, og det er derfor en billig måde at sikre sig lidt ekstra livsvarig udbetaling på.

Den anden mulighed er at opsætte sin folkepension, så længe man er frisk og rask og har lyst til og mulighed for at arbejde videre.

Sparer man for meget i livrente, skal man i første omgang reducere indbetalingerne så vidt muligt, og i stedet spare op i ratepension, aldersopsparing eller frie midler.

Ekstra ægtefælledækning

Har man ikke mulighed for det, f.eks. på grund af den måde ens overenskomst er sat sammen, kan man overveje at købe lidt ekstra ægtefælledækning, for at sikre at man undgår den situation, at man dør fra pengene, og efterlader sig en ægtefælle uden eller med for lidt pension. Bemærk, at nogle pensionsselskaber og -kasser forlanger, at man skal være gift, for at ægtefælledækningen dækker. Det er ikke nok at være samlevende.

Begrebet ægtefælledækning skal derfor som udgangspunkt opfattes helt bogstaveligt.

Først publiceret: mandag 29. april 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:07